Vil du bruge dine juridiske færdigheder i spændingsfeltet mellem jura, operative indsatser og sikkerhedspolitik og har du mod på et udfordrende job? Kan du motivere og engagere medarbejdere om fælles målsætninger? Har du analytisk sans og en spids pen? Så er du måske vores nye souschef.
Om os
Verden er i hastig forandring. Krig i Europa, skærpet geopolitisk rivalisering, klimaforandringer og hybride trusler stiller nye krav til Danmarks beredskab. I Beredskabsstyrelsen arbejder vi for at sikre samfundets evne til at forebygge, modstå og håndtere kriser og katastrofer i samarbejde med vores partnere.
Kapaciteter, Sikkerhed og Drift har det overordnede ansvar for Beredskabsstyrelsens kapaciteter, bygninger og øvelsespladser, den fysiske sikkerhed og IT-systemer. Kontoret vokser i disse år som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet, som skal implementeres frem mod 2027. arbejdet er omskifteligt og kræver fleksibilitet, samarbejde og høj grad af fælles ansvarsfølelse.
Om stillingen
Som souschef for Kapaciteter, Sikkerhed og Drift vil du være en del af et kontor med 32 dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig og faglig baggrund.
Opgaverne stiller krav til din forståelse for politiske og strategiske processer samt dine evner til at opbygge relationer og kommunikere på tværs af faglige og opgavemæssige skel.
Dine konkrete arbejdsopgaver fastlægges i koordination med chefen for Kapaciteter, Sikkerhed og Drift, men vil som udgangspunkt indebære:
- Være stedfortræder i chefens fravær
- Varetage fordeling, prioritering og tilrettelæggelse af styrelsens og kontorets arbejdsopgaver i samarbejde med chefen
- Varetage større opgaver eller projekter både på tværs af kontorets enheder og i hele styrelsen i samarbejde med de øvrige kontorer samt andre myndigheder
- Varetage sagsbehandling af øvrige sager
- Være sparringspartner for kontorets medarbejdere og bidrage til videndeling
- Varetage personaleadministrative opgaver i kontoret
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet jurist eller cand.jur. og har dyb viden inden for juridisk metode og forvaltningsret.
- Har et operativt mindset og kan oversætte juraen til praksis i en beredskabsfaglig virkelighed.
- Tager ansvar, udviser engagement og energi i din tilgang til opgaveløsningen
- Har lyst og evne til at lede og koordinere på tværs af fagligheder og organisationer.
- Har forståelse for den kontekst Beredskabsstyrelsen indgår i – både i forhold til departementet, koncernen og samarbejdspartnere.
- Kan balancere juridisk præcision med pragmatiske løsninger i en hverdag præget af konstante forandringer.
- Er grundig og struktureret i din tilgang, uanset om opgaverne har rutinemæssig karakter og bidrager til den daglige drift, eller har høj aktualitet og politisk bevågenhed.
- Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
- Trives i et miljø, hvor der stilles krav til samarbejde, lederskab og tillid
Du har gode formidlingsevner og er bevidst om, at vi gennem samarbejde opnår det bedste resultat. Du er ambitiøs og målrettet – ikke kun på egne, men også på organisationens vegne.
Hvis du ikke allerede besidder disse kompetencer er Kapaciteter, Sikkerhed og Drift en oplagt træningsbane, hvor du kan udvikle dem.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Birkerød
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chef for Kapaciteter, Sikkerhed og Drift, Helle H. Noppenau på telefon 5172 8569.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte, Personelkommandoen HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er 23. januar 2026. Samtaler forventes afholdt snarest derefter. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber.
Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Beredskabsstyrelsen FSV, Datavej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9d3809b8-aff4-4920-afae-54cc1ff68af5