Administrativ Eventkoordinator - søges til Johnson & Johnson

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide de administrative opgaver der er, i forbindelse med planlægning og udførsel af events? Kan du lide at være bindeled mellem interne stakeholders og eksterne leverandører? Har du et servicegen ud over det sædvanlige, og kan du jonglere flere bolde på samme tid? Så er det måske dig vi søger!

Vi tilbyder

  • Projektansættelse i 2 mdr. med opstart senest 1 april.
  • Fuldtidsstilling, hybrid arbejdsplads
  • Et team der brænder for det de laver, og kan lide at omgås hinanden


Virksomheden
Janssen-Cilag A/S er en del af den globale koncern Johnson & Johnson, som er verdens største healthcare company. Hvert år investerer Janssen 21 % af salget i forskning & udvikling for at finde og udvikle nye lægemidler, og Janssen har derudover også 21 forsknings- & udviklingsafdelinger verden over.

Opgaverne
Som Administrativ Eventkoordinator vil du blive en del af et lille team på 2 andre personer, som vil arbejde tæt sammen med dig.
Dit formål er at sikre, at alle Janssen-arrangementer er af høj kvalitet, herunder: Salgsfremmende arrangementer, medicinske uddannelsesarrangementer, pædagogisk støtte, advisory boards, konsultationer, sponsorater, patientorganisationsarrangementer og patientorganisationsstøtte.

Dine opgaver vil hovedsageligt være de administrative opgaver der er i forbindelse med planlægning og udførsel af et event. Her vil du agere bindeled mellem interne stakeholders (fx til møder eller kongresser) og de eksterne samarbejdspartnere, der står for den praktiske del.
På den måde vil du have det store overblik over bl.a. logistikken og de ting der skal gøres i forbindelse med eventet, sådan at alt er på plads til tiden.

Om dig
Vi har ikke noget krav til uddannelse, men vi forventer at du har arbejdet indenfor samme område før, så du kender til de problemstillinger, der kan opstå. Også fordi vikariatet er på 2 mdr, og vi derfor leder efter en, som forholdsvist hurtigt kan blive selvkørende.
Vi forestiller os at du er easy going og lærenem. Vi søger dig, der kan håndtere mange bolde i luften på samme tid og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er erfaring fra Pharma branchen. Det er desuden en kæmpe fordel, hvis du kender til ”Enli-reglerne” og kan navigere i disse.

Det praktiske
Start: Hurtigst muligt, senest 1 april.
Varighed: Projektansættelse i 2 mdr.
Arbejdssted: Bregnerødvej 133, 3460 Birkerød. Mulighed for hjemmearbejde et par gange om ugen.
Arbejdstid: Fuldtid med flekstid fordelt på hverdage i tidsrummet mellem 07:00-17:00.
Løn efter kvalifikationer.

Vi ansætter løbende, så hvis du er interesseret i jobbet, så søg via knappen. Når vi har de kandidater, som vi skal bruge, så lukker vi opslaget.

Johnson & Johnson samarbejder med Experis I denne rekrutteringsproces, og ansættelsen vil også være gennem Experis, så hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Ressource Manager, Astrid Gotlieb på tlf. 4590 2800. Træffetid på hverdage mellem kl. 10:00-14:00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Experis A/S, Oldenburg Alle, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002817

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet