84-årig kvinde fra Birkerød udsat for kontaktbedrageri

dato

En 84-årig kvinde fra Birkerød blev onsdag klokken 17.28 offer for et kontaktbedrageri. Kvinden blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Danske Bank. Manden oplyste, at nogen havde forsøgt at overføre penge fra hendes konto til en svensk konto.

Efterfølgende kom en mand til kvindens adresse, hvor hun udleverede et Skagensmaleri, smykker, en Dupont guldlighter, en guld guldkuglepen, et ur, dankort samt pinkode. Der blev hævet penge fra kortet i en automat i Hørsholm, inden kortet blev spærret.

Gerningsmanden beskrives som en dansktalende mand med østeuropæisk udseende, omkring 30 år gammel, 170-175 cm høj, med en spinkel kropsbygning og sort, kort hår.

Kilde: Nordsjællands Politi