BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig underviser og formidler, som formår at koble teori til relationelle og praksisnære forhold? Har du lyst til at uddanne fremtidens fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre? Og har du mod på at træde ind i en organisation, hvor uddannelse har en høj prioritet, så er denne stilling noget for dig.
Vi søger pr. 1. marts 2024 en uddannelseskonsulent med stor lyst til at uddanne vores uniformerede elever (fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre). Vi søger en ny kollega med faglighed til at undervise inden for det humanistiske og gerne også i det samfundsvidenskabelige område:
- Det humanistiske fagområde, hvor formålet med undervisningen er, at eleven udvikler evne til at forstå et individs og en gruppes situation, muligheder og betingelser for udvikling, samt at eleven formår at arbejde professionelt og målrettet med dette.
- Det samfundsvidenskabelige fagområde, hvor formålet med undervisningen er, at eleven udvikler evne til at forstå og varetage arbejdet med indsatte i et samfundsmæssigt perspektiv og herigennem udvikler en bred forståelse af, hvorledes muligheder og betingelser konstitueres.
Fastholdelse og gode relationer er nøgleord hos os. Det må derfor være din ambition at skabe en god relation til eleverne, og du skal trives med både at styre undervisningen, bedrive klasseledelse og sikre en positiv atmosfære i klassen med henblik på optimalt læringsudbytte. Du formår at tilrettelægge undervisningen selvstændigt, og indgår samtidigt i et tæt samarbejde med dine dygtige og engagerede kollegaer.
Koncern Uddannelse består af to uddannelsesafdelinger en i Øst og en i Vest. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Østdanmark består af Uddannelsescenter i Birkerød og Nykøbing Falster, samt vores to pop-up skoler i Køge og Vester fængsel.
Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne omfatter primært:
- Undervisning, udvikling af materiale, vejledning samt øvrige uddannelsesaktiviteter på vores uddannelser til fængselsbetjent, transportbetjent samt værkmesteruddannelsen, inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige og socialfaglige fagområder
- Tværfaglig sparring med kompetente undervisningskolleger og den pædagogiske ledelse
- Udvikling af fagområdet og dens lektionsplaner
- Indsatte med psykiske lidelser, udviklingspsykologi og forklaringsmodeller, indsatte med diagnoser og håndtering af dem
- Motivations- og forandringsarbejde med indsatte i kriminalforsorgens institutioner
- Udvikle elevernes evne til at identificere og vurdere de indsattes sociale og kulturelle forudsætninger
- Udvikle elevernes evne til at identificere og vurdere sociale og kulturelle dynamikker i forskellige institutioner og afdelingsmiljøer
- Professionel kommunikation mellem fængselsbetjenten som myndighedsperson og den indsatte
- Socialpsykologiske emner
Vi forventer, at du:
- har en kandidat i Psykologi, Socialrådgiver (eller anden relevant professionsfaglighed) med kandidatuddannelse
- har undervisningserfaring
- har et solidt kendskab til det socialfaglige område og gerne kriminalforsorgen
- er ajour med udviklingen inden for dit felt – og er begejstret for at formidle det
- prioriterer godt samarbejde og bidrager til videndeling på tværs af fagområder
- arbejder konstruktivt med feedback og bidrager til udvikling og læring
- i dit relationelle arbejde repræsenterer et humanistisk menneskesyn
- som menneske er åben og empatisk med fokus på elevernes læring
- har holdmentalitet og trives med at arbejde i omgivelser, der er under konstant udvikling
- har evnen til at favne bredt fagligt og sætte din faglighed i spil
- har erfaring med forskellige dele af kriminalforsorgens organisation
- har undervisningserfaring og relevant faglighed
- har gå-på-mod og vilje til at få opgaver løst
- har stærke samarbejdsevner, både til kollegaer og ledelse
- At blive en del af en uddannelse, hvor du bidrager til at uddanne fremtidens fængsels- og transportbetjente samt værkmestre
- En arbejdsplads med læring som omdrejningspunkt, og hvor du får afgørende betydning for uddannelsens arbejdsmiljø og succes
- Løbende kompetenceudvikling med blandt andet deltagelse i forskellige interne læringsaktiviteter
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr uge.
Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern Uddannelse, Uddannelsescenter Østdanmark, Biskop Svanes Vej 69, 3400 Birkerød. Der vil forekomme rejseaktivitet til undervisning og møder på flere af uddannelsens lokationer i Øst og Vestdanmark.
Uddannelsesafdelingen i Østdanmark er del af Koncern Uddannelse
Koncern Uddannelse varetager bl.a. følgende tre hovedopgaver:
- Uddannelse af fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre til kriminalforsorgens institutioner
- Uddannelse og efteruddannelse af anstaltsbetjente i Grønland
- Efteruddannelse for kriminalforsorgens medarbejdere
Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være os i hænde senest mandag den 15. januar 2024 kl. 12.
Vi forventer at afvikle samtaler i uge 4 eller 5 i 2024 på skolen i Birkerød.
Hvis du indkaldes til samtale skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Linnea Ytting på mail: linnea.ytting@krfo.dk eller telefon: 7255 3934 eller uddannelseskonsulent Thomas Arentz på mail: Thomas.Arentz@krfo.dk eller telefon: 7255 3939.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSES-CENTER, Biskop Svanes Vej , 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960841