Vi har travlt og søger en ny sundhedsfaglig udviklingskonsulent til Rudersdal Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sundhedsfaglig konsulent til en 2-årige stilling, som er drevet af at gøre en forskel i kvaliteten og for sammenhængen i det nære sundhedsvæsen. Er det dig? Så læs videre her.

Om jobbet

Staben i Sundhed og Forebyggelse søger en ny kollega, som har lyst til at omsætte sin sundhedsfaglige viden og erfaringer til udvikling af det nære sundhedsvæsen med borgeren i fokus. Som sundhedsfaglig konsulent hos os kommer du til at arbejde med en bred palet af opgaver, som spænder over kvalitetsudvikling, udvikling af strategi for palliation samt understøttelse af driften i den løbende kvalitetsudvikling.

Den demografiske udvikling og flere sundhedsfaglige opgaver presser opgaveløsningen på ældre- og sundhedsområdet. En udfordring, som vi i Rudersdal Kommune bl.a. vil imødekomme igennem rehabiliterende og forebyggende indsatser.

Du vil deltage i udviklings- og forbedringsprojekter på sundheds- og ældreområdet, og du vil fx komme til at arbejde med:

  • Udvikling af arbejdsgange og systematikker, som understøtter kvalitetsudviklingen i driften.
  • Rådgivning og vejledning af driften, fx afklaring af faglige spørgsmål samt udarbejdelse og vedligeholdelse af retningslinjer og instrukser med henblik på at understøtte kvaliteten i driften.
  • Understøtte og følge op på de nationale ældretilsyn og sundhedsfaglige tilsyn samt sikre læring på tværs af Sundhed og Forebyggelse.
  • Deltage i udviklings- og forbedringsprojekter på sundheds- og ældreområdet bl.a. om palliation på tværs af organisationen
  • Varetage risikomanagerfunktion ved utilsigtede hændelser, herunder kerneårsagsanalyser
  • Facilitere arbejdsgruppemøder, temadage og workshops.

Du vil som sundhedsfaglig konsulent bidrage til udviklingen af målrettede indsatser i hjemmeplejen, midlertidige pladser, plejecentre og genoptræningsområdet, så kvaliteten i de borgernære indsatser fastholdes og udvikles i forhold til national lovgivning og lokale forhold. Din opgaveportefølje vil udvikle sig løbende og vil både afhænge af aktuelle opgaver samt dine og de andre konsulenters kompetencer og præferencer.

Din profil

Vi ser meget gerne, at du kommer med:

  • En baggrund som sygeplejerske med videreuddannelse på kandidat eller masterniveau.
  • Indsigt i palliation.
  • Erfaring med det nære sundhedsvæsen.
  • Erfaring med kvalitetsudvikling og viden om forbedringsmodellen.
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.

Det er samtidig et stort plus, hvis du også er analytisk og struktureret med lyst til at arbejde med en kombination af drift og udvikling. Du vil få mange samarbejdspartnere, og det vil derfor være en fordel, at du har stærke samarbejdsevner og er åben og imødekommende.

Derfor skal du vælge os

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en projektstilling til udgangen af 2025 på 30 timer om ugen.

Tiltrædelse senest pr. 15. marts. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Om os

Sundhedsfaglig kvalitet er sat øverst på vores dagsorden, og vi har et stort ønske om at arbejde mere tværgående, systematisk og læringsorienteret med udvikling og forbedringer. Vi har også et stærkt fagligt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde, og har mulighed for hjemmearbejde. Vi prioriterer at være flere på opgaverne, fordi vi ønsker at have fleksibilitet og robusthed omkring opgaveløsningen, og har fokus på læring og udvikling hos den enkelte konsulent.

Du bliver en del af en stab, med 22 medarbejdere, der er fælles om at understøtte centrene med en række drifts- og udviklingsopgaver, herunder bl.a. kvalitetsarbejde, udviklingsprojekter, kommunikation, økonomistyring, regnskab, kapacitetsplanlægning og digitalisering. Derudover vil du have et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i hele organisationen. Vi ved, at vi kun kan lykkes i fællesskab, og vi er optaget af udvikle organisationen sammen med borgeren.

I Sundhed og Forebyggelse bevilger vi indsatser og driver tilbud inden for sundheds- og ældreområdet. Det omfatter kommunens tilbud i forhold til hjemmepleje, plejecentre, midlertidige døgnophold, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelses- og rusmiddelområdet. Plejecentrene i kommunen er frisatte, men stabsunderstøttes af Staben i Sundhed og Forebyggelse. Du vil blive ansat i Staben i Sundhed og Forebyggelse, som hører til i Birkerød nord for København - kun 2 minutter fra Birkerød Station.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler:

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. 1. samtale forventes afholdt den 29. februar, og 2. samtale 4. marts Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Vinhard (lonvi@rudersdal.dk / tlf.: 72683324).

Ansøgningsfrist:

25. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985520

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet