Værksted Høvelte søger erfaren elektronikmekaniker til reparation af Forsvarets materiel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et svendebrev som elektronikfagtekniker, elektromekaniker, radio & TV mekaniker eller anden relevant elektrofaglig uddannelse? Kan du fejlfinde/ reparere samt bidrage til en god værkstedskultur? Så er din fremtid måske hos os.

Om os

Værksted Høvelte er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst.

Vi løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 250 militære og civile medarbejdere.

På vores værksted i Høvelte består vi pt. af 35 erfarne medarbejdere i forskellige fagretninger, fælles for os alle er, at vi varetager vedligeholdelsen herunder eftersyn samt reparationer af Forsvarets landbaseret materiel, primært fra den kongelige livgarde.

Vores primære opgaver er eftersyn og reparation af PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, MERC GD, Scania, Container, håndvåben og radiomateriel m.m.


Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af bl.a. radio materiel, Nat OBS, samt elektronikken i IKK, PIR, MAN 18, 27, HX/SX, Mercedes samt fremtidige elektronisk materiel.

Hos os vil du komme til, at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede mekanikere og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med høj grad af kvalitet og faglig stolthed. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, et godt arbejdsmiljø samt personlig udvikling.

Vi vil i samarbejde med dig udfærdige en uddannelsesplan og løbende uddanne dig på aktuelle områder.

Vi flytter i nyt værksted i januar 2025 .


Om dig

Du har et svendebrev som elektronikfagtekniker, elektromekaniker, radio & Tv Mekaniker eller anden relevant elektronik faglig uddannelse

Du har kørekort kategori B, hvilket er et krav til stillingen og du skal kunne opretholde dette under hele din ansættelse.

Du er med til at holde Forsvarets køretøjer kørende, derfor er det afgørende:
• At du kan levere en opgaveløsning af høj kvalitet
• At du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af samme høje kvalitet

Som elektronikmekaniker er dagligdagen ofte uforudsigelig, og det haster ofte med at få køretøjerne tilbage til kunderne.
Som person er det derfor vigtigt:

• At du har sans for god service
• At du kan arbejde selvstændigt
• At du har gode samarbejdsegenskaber
• At du vægter ordentlighed og loyalitet
• At du er mødestabil og ærekær omkring dit arbejde


Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder/ delingsfører seniorsergent Ian Donald Iversen på telefon 2510 0686.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 18. juli 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Dit faste tjenestested er Garderkasernen i Høvelte.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Høvelte, Høveltevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079460

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet