Våbentekniker/mekaniker til Garnisonsværksted Høvelte ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at reparere og vedligeholde våben, og har du en faglig relevant uddannelse i bagagen, så kom og bliv en del af holdet.





Om os

Vi er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Vi består af 35 erfarne medarbejdere i forskellige fagretninger, fælles for os alle er at vi varetager vedligeholdelse og eftersyn samt reparationer af Forsvarets landbaseret materiel.

Vores primære opgaver er eftersyn og reparation af PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, MERC GD, Scania, Container, håndvåben og radiomateriel m.m.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, samt et godt arbejdsmiljø og personlig udvikling.

Vores daglige fokus er rettet mod et godt arbejdsmiljø, en god tone og ikke mindste at skabe værdi for vores kunder, høj kvalitet, gensidig tillid/respekt ligger dybt i vores DNA.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og vil blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed, hvor vi vægter loyalitet højt.

Udover værkstedet i Sandholm & Ny Motorgaard forventes vores nye moderne værksted at stå færdigt i januar 2025.

Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være eftersyn, diagnosticering og reparationer af våben af alle typer og ikke mindst våbensystemer på vores panserede materiel bl.a. IKK og HX, samt Intendantur og fremtidigt materiel.

I Garnisonsværksted Høvelte har våbenværksted i alt tre våbenmekanikere og en våbenmekaniker lærling, som du vil få et tæt samarbejde med. Derudover får du samarbejde med alle de øvrige mekanikere; motormekaniker, elektronikfagtekniker, elektriker samt kollegaerne på reservedelslageret.

Som militær ansat skal du være indstillet på at indgå i beredskab som en del af reaktionskampgrupperne, som værkstedet stiller fagligt personel til.

Hvis du ikke er uddannet våbentekniker, men har et sort svendebrev, vil vi lave en uddannelsesplan og uddanne dig som Våbentekniker.

Om dig

Vi forestiller os, at du har svendebrev som finmekaniker, smed, industritekniker, værktøjsmager eller lignende.
Du er soldat eller du har en fortid som soldat og ønsker at komme tilbage i uniformen, begge kandidater vil kunne komme i betragtning.

Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual. Herudover behersker du IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office.

Da arbejdsopgaverne indebærer kørsel til andre lokationer, er kørekort til kategori B et krav.

Som person er du kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet indenfor aftalte deadlines. Du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat, da opgaverne kan ændres med kort varsel.

Desuden bidrager du til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for et godt samarbejde.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested er Høvelte.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedslederen, seniorsergent Ian D. Iversen på telefon: 2510 06 86.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. april 2024 og Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Høvelte, Høveltevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025869

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet