Udviklingskonsulent med flair for at skabe kvalitet og sammenhæng i det nære sundhedsvæsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i en kommune, hvor du skal bidrage til udvikling af det nære sundhedsvæsen med borgeren i fokus. Så kig her!

Om jobbet

Rudersdal Kommune søger en udviklingskonsulent med akademisk baggrund og erfaring fra sundheds- og ældreområdet, som brænder for at arbejde med udvikling og skabe forbedringer. Du skal i fællesskab med kompetente ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere arbejde med udvikling, strategi, kommunikation, projekter, kvalitet samt understøttelse af driften.

Rudersdal Kommune ønsker at være kendt for at arbejde rehabiliterende og forebyggende på tværs af områderne. Den demografiske udvikling og flere sundhedsfaglige opgaver presser opgaveløsningen på ældre- og sundhedsområdet. Som konsulent skal du bidrage til at udvikle målrettede indsatser i hjemmeplejen, midlertidige pladser, plejecentrene og genoptræningsområdet, så kvaliteten i de borgernære indsatser fastholdes og udvikles i takt med det samlede sundhedsvæsen.

Din profil

Dine opgaver vil udvikle sig løbende, og udformningen af din konkrete opgaveportefølje vil afhænge af dine og de øvrige konsulenters kompetencer og præferencer. Opgaverne kan bl.a. være:

  • Projektledelse af udviklingsprojekter på sundheds- og ældreområdet.
  • Udarbejde og implementere forvaltningens politikker og retningsgivende dokumenter i samarbejde med relevante parter.
  • Udvikling af kreative og effektive løsninger på fx forskellige arbejdsgange og dataopgørelser med henblik på at understøtte driften
  • Forskellige formidlingsopgaver
  • Politisk og ledelsesmæssig betjening ved udarbejdelse af indstillinger og notater samt besvarelse af spørgsmål fra politikere, interesseorganisationer og borgere.
  • Sekretariatsbetjening af styregrupper, projektgrupper og lignende.
Derfor skal du vælge os

Sundhed og Forebyggelse er et forvaltningsområde i rivende udvikling, og du får mulighed for at præge fremtidens område for sundhed og forebyggelse i Rudersdal Kommune.

Du bliver en del af en organisation, hvor sundhedsfaglig kvalitet for alvor er sat på dagsordenen, og der er et stort ønske om at arbejde mere tværgående, systematisk og læringsorienteret med udvikling og forbedringer.

Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde, og hvor hjemmearbejde er en mulighed. Vi prioriterer at være flere på store eller komplekse opgaver, bl.a. fordi vi har fokus på læring og udvikling hos den enkelte konsulent samt ønsker at have fleksibilitet og robusthed omkring opgaveløsningen. Du bliver en del af en stab, som sammen skal understøtte området, og hvor vi har fokus på at bringe hinandens kompetencer i spil og sikre helhedsorienterede løsninger til borgerne. Derudover vil du have et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i hele organisationen.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentlig og er placeret i Staben i Sundhed og Forebyggelse.

Tiltrædelse senest pr. 1. januar 2024

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Om os

I Sundhed og Forebyggelse bevilger vi indsatser og driver tilbud inden for sundheds- og ældreområdet. Det omfatter kommunens tilbud i forhold til hjemmepleje, plejecentre, midlertidige døgnophold, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelses og rusmiddelområdet. Plejecentrene i kommunen er frisatte, men stabsunderstøttes af Staben i Sundhed og Forebyggelse.

Du vil blive ansat i Staben i Sundhed og Forebyggelse, hvor vi er 22 medarbejdere, der understøtter centrene med en række drifts- og udviklingsopgaver, herunder bl.a. kvalitetsarbejde, udviklingsprojekter, kommunikation, økonomistyring, regnskab, kapacitetsplanlægning og digitalisering.

Din arbejdsplads ligger nord for København og kun 2 minutter fra Birkerød Station.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Ansøgningsfrist:

20. november 2023

Samtaler:

Samtaler: 1. samtaler forventes afholdt den 24. november og eventuelle 2. samtaler den 27. november.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936028

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet