BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk, hvis du kunne slå dig løs hos Den Kongelige Livgarde og bruge dine evner på at gøre os større og dygtigere. Tænk, hvis du fik mulighed for at få en målrettet 2-årig uddannelse og tænk, hvis du var et sted, hvor du fik mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for offentlig administration.
Velkommen som ansøger til jobbet som kontorelev hos Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte.
Om os
Du bliver en del af Den Kongelige Livgarde og skal være en del af vores element, som hedder Personaleadministrationselementet. Vores opgaver består i den daglige administration, herunder registrering af arbejdstid, oprettelse af rejser vedligeholdelse af kvalifikationer samt støtte medarbejdere ved enhederne omkring bookning af kurser i arrangementsstyring for regimentets medarbejdere. Derudover sørger administrationselementet for terminsopfølgning i forhold til medarbejdernes sikkerhedsgodkendelser, jubilæer og sygdom m.m.
Du vil få 18 nye kollegaer, der både er miltære og civile. Vi er klar til at tage imod dig, så du snart kan blive en del af vores gode, faglige og sociale fællesskab. Vi synes nemlig, at vi har et godt og udviklende arbejdsmiljø. Vi har et godt fællesskab med plads til forskelligheder, fejl og grin. Vi ser frem til at give dig en god uddannelse.
Om stillingen
Velkommen til et alsidigt, lærerigt og inspirerende uddannelsessamarbejde.
• Alsidigt, fordi du kommer rundt i mange forskellige funktioner
• Lærerigt, fordi vi har nogle super dygtige og erfarne oplæringsansvarlige med mange spændende opgaver
• Inspirerende, fordi du selv er med til at skabe din hverdag og samarbejde, fordi uddannelsen bliver bedst, hvis vi gør det i fællesskab
Nedenfor har vi skitseret en liste af de opgaver, som du primært vil lære at sidde med i afdelingen:
• Arbejdstidsadministration
• Rejseadministration
• øvrigt forfaldende personeladministrative opgaver
Der vil i uddannelsesperioden også være kurser i relevante emner som arbejdstid og forvaltning. Disse gennemføres på kursuscentre i hele landet, så rejsetid kan forekomme.
Derudover vil din uddannelse vare 2 år, og består af en veksling mellem praktik hos os og teori på en skole.
Om dig
Du vil opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
• Er nysgerrig og engageret af natur
• Kan tage luppen for øjet og tage initiativ og ansvar
• Har interesse i at arbejde med offentlig administration
For at blive kontorelev hos er der nogle krav, som du skal have opfyldt.
Du har bestået/består et af følgende:
• EUX Business
• STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS forløb med kvalifikationer til kontoruddannelse med specialer
• HHX
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere. Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 14.877,58 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 21.523,58 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte teamleder Kim R. Christiansen på 4177 3349 eller leder Michael Larsen på 4186 0400.
Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121.
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist og proces
Vi har ansøgningsfrist den 5. november 2023
Vi forventer at afholde samtaler i uge 45
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. januar 2024 eller efter aftale
Om Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et moderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et særligt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høvelte Kaserne, Høveltevej - 117 H, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928891