BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Området for Social Indsats, Center for Handicap – Bo og Beskæftigelse i Rudersdal Kommune søger en teknisk service-medarbejder/pedel.
Om jobbetDu skal indgå i det ene af to serviceteams, der står for tilsyn, service og daglig drift af de tekniske og bygningsmæssige forhold i organisationens ejendomme. Serviceteamets opgaver handler om service og vedligeholdelse af både vores egne ejendomme, samt bygninger og boliger der administreres af Boligkontoret Danmark.
Dine arbejdsopgaver skal løses i tæt dialog og samarbejde med borgerne og med de socialpædagogiske medarbejdere i tilbuddene. Foruden service og reparation, er der opgaver med syn af lejemål og tilsyn med de tekniske anlæg (varme, ventilation og brandalarmering m.v.). Serviceteamet har desuden ansvar for almindelig vedligeholdelse og service af organisationens biler.
I dit serviceteam er du den ene af 3 pedeller. Serviceteamet har kontor med tilhørende lille værksted på Teglporten 11 i Birkerød.
Din profilDu er en teknisk servicemedarbejder eller pedel med gode og alsidige håndværksmæssige evner eller en håndværksmæssig baggrund. Du har overblik og evne til løbende at koordinere og prioritere i arbejdsopgaverne.
Du har gode IT-kundskaber og flair for de tekniske sider af arbejdet, gerne med kendskab til Salto – nøglesystem og CTS - styring. Du er rummelig og tålmodig og rigtig god til at møde mennesker og være i dialog med dem, uanset, at de ikke alle er helt som dig.
Service teamet råder over en varevogn og har mange udkørende funktioner. Det vil derfor være en fordel, hvis du kan stille egen bil til rådighed i arbejdet. Dette afregnes med statens takster for kørsel.
Derfor skal du vælge osDu får en spændende arbejdsplads med meget alsidige og mangfoldige arbejdsopgaver. Du får en hverdag, hvor du møder mange forskellige borgere med forskellige behov, og hvor dine kolleger spænder vidt fra maler og tømrer til ergoterapeut og socialpædagog. Du bliver en del af et selvkørende team med stor grad af fleksibilitet i din opgaveløsning.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårJobbet er på 37 timer pr. uge og med start den 1. december -eller snarest derefter.
Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag- torsdag fra kl. 8.00–16.00 og fredag fra kl. 8.00–13.00. Det kan blive aktuelt med 2-4 aftenmøder i løbet af året, ligesom der kan forekomme opkald i weekends i meget begrænset omfang.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, afhængig af din faglige baggrund og erfaring.
Om osCenter for Handicap - Bo og Beskæftigelse er en del af Området Social Indsats, der også rummer Center for Neuropædagogik og Psykosocial Rehabilitering. Som en del af teknisk serviceteamet har du opgaver i hele centret, som består af boliger, aktivitets- og kompetencetilbud, beskyttet beskæftigelse og samværstilbud, samt en række udkørende funktioner, der på forskellige vis yder socialpædagogisk støtte til borgere med enten udviklingshæmning eller psykosociale vanskeligheder. Samlet set servicerer teamet 13 ejendomme fordelt på 9 adresser i kommunen.
Vi er et team med højt humør og gå på mod, hvor vi forholder os til opgaverne som de kommer. Vi har en åben og ærlig omgangstone og et godt arbejdsmiljø.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vedhæft venligst relevante uddannelsesbeviser og CV.
Skulle du have et afklarende spørgsmål, kan du ringe til daglig leder Lotte Justesen, 72683953 eller teknisk service koordinator Michael Hedegaard 72683438.
Fremvisning af arbejdspladsen forud for ansøgning, er desværre ikke en mulighed.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 25. oktober kl. 12.00.
Samtaler: Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 30. oktober.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920908