BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet tandklinikassistent, og har du lyst til at arbejde i et godt sundhedsfagligt miljø, så er det måske dig, vi søger.
Om os
Infirmeri Nordsjælland er en kombineret læge- og tandklinik. På infirmeriet bliver du en del af et samlet team bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter m.fl. På tandklinikken er vi 2 tandlæger og 1 klinikassistent.
Vi lægger vægt på god service og faglig kvalitet. Vores patienter er dels de værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde, samt de fastansatte soldater fra det nordsjællandske område.
Vi har et godt fagligt og udviklende arbejdsmiljø, et godt fællesskab med plads til forskelligheder, og vi lægger stor vægt på at hinanden med klinikkens opgaver.
Om stillingen
Stillingen er en deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 21½ time, der er fordelt sådan her:
Tirsdag: 07.30 – 15.15
Onsdag: 07.30 – 15.15
Fredag: 07.30 – 13.30
Stillingen er tidsbegrænset og løber til 30. april 2025.
Om dig
Vi ønsker at du:
• Er uddannet tandklinikassistent
• Er nysgerrig og engageret af natur.
• Kan tage initiativ og ansvar.
• Kan yde en god service og er fagligt dygtig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Basislønnen er på kr. 16.044,40 pr. måned. Basisløn er oplyst for en ugentlig arbejdstid på 21½ time.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Er du nysgerrig?
Hvis du har yderligere spørgsmål eller tvivl, er du velkommen til at kontakte afdelingstandlæge Birgit Aarhus på telefon 7281 8190.
Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Frist og proces:
• Vi har ansøgningsfrist 29. februar 2024.
• Vi forventer at afholde samtaler løbende
• Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Garderkasernen Høvelte, Høveltevej , 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987047