Systemadministrator og IT-support med alsidige opgaver 25 minutter fra Nørreport Station

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Brænder du for at hjælpe medarbejdere med systemadministration og it-support? Motiveres du af at finde løsninger på medarbejdernes henvendelser i telefonen og ude i marken? Så er det dig, vi søger til at løse en række forskellige IT-opgaver i Rudersdal Kommune.

Vi søger en systemadministrator og IT-support 37 timer ugentlig, som udover systemadministration og deltagelse i diverse IT-projekter også skal administrere hjemmeplejens/plejecentres Iphones, Ipads og satellittelefoner. Som systemadministrator håndterer du systemudvikling og -vedligehold samt brugeroprettelser og support.

Derudover har vi en række andre forskellige supportopgaver, som du også kan blive del af afhængigt af dine kompetencer og interesser. Til at styre vores Apple telefoner bruger vi Mobile Device Management (MDM) Lightspeed.

Dine daglige opgaver bliver

  • Systemadministration og brugeroprettelser i vores omsorgsssystem KMD-Nexus
  • Projektledelse og deltagelse i diverse IT-projekter i samarbejde med dine systemadministrator-kolleger og den centrale IT-afdeling
  • Daglig support af brugere ift. telefoner og vores omsorgssystem. Typisk vil henvendelserne være på mail eller via telefonisk henvendelse
  • Opsætning af telefoner, daglige driftsopgaver i MDM-systemet, samt undervise i brugen af systemer
  • Holde dig ajour med opdatering, patches og ny teknologi der kan anvendes på området
  • Koordinere med kommunens centrale IT om opgaver, da nogle opgaver løses centralt og andre decentralt.


Du får tre tætte kollegaer, som er systemadministratorer med forskellige sundhedsfaglige baggrunde decentralt i Stab i Sundhed og Forebyggelse, men du får også tæt kontakt med den centrale IT-afdeling i kommunen. Derudover så vil du have kontakt med medarbejdere på plejecentre, hjemmepleje og andre af kommunens enheder.

Din profil

Vi forestiller os, at du har relevant IT-viden, uddannelse eller support erfaring. Det vigtigste er dog, at du har flair for at sætte dig ind i IT-systemer og har lyst til at lære. Vi vil naturligvis løbende sørge for, at du får oplæring og bliver sat ind i sagerne.

Du må meget gerne have:

  • IT-support erfaring, så du har det fundamentale IT på plads.
  • Solidt kendskab til support på Microsoft produkter.
  • Erfaring med iOS (og gerne også MDM- systemer).
  • Organisationssproget er dansk, og du skal derfor kunne tale og skrive dansk.
  • Gode samarbejdsevner
  • Serviceminded, god til at lytte og problemløse

Derfor skal du vælge os

Sundhed og Forebyggelse er en organisation i rivende udvikling, hvor udvikling af IT-understøttelse er en vigtig del af dagsordenen. Aktuelt har vi fokus på implementering af flere større nationale IT-tiltag samt satellittelefoner.

Din hverdag vil være afvekslende, og du vil have stor indflydelse på eget arbejde med mulighed for at præge opgaverne. Derudover vil der være gode muligheder for løbende kompetenceudvikling og for hjemmearbejde.

Din arbejdsplads vil være i Birkerød Administrationscenter, som ligger ved s-togstationen Birkerød på linje A og tæt ved smuk natur. Vi er mange kollegaer, som deltager årligt til kommunens sommerfest og julefrokost. Vi har eget træningscenter her i administrationscentret, men vi kan også tilbyde rabatordning til træningscentre, hvis du foretrækker det.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. januar 2024. Stillingen er varig og på fuld tid.

Løn forhandles efter gældende overenskomst i henhold til dine kvalifikationer og erfaringer.

Om os

I Sundhed og Forebyggelse bevilger vi indsatser og driver tilbud inden for sundheds-, forebyggelses- og ældreområdet. Det omfatter eksempelvis kommunens tilbud i forhold til hjemmepleje, rehabilitering, genoptræning, hjælpemidler og forebyggelse. Staben er vi ca. 23 medarbejdere, der understøtter centrene med en række drifts- og udviklingsopgaver, herunder bl.a. kvalitetsarbejde, udviklingsprojekter, kommunikation, økonomistyring, regnskab, kapacitetsplanlægning og digitalisering.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 10. november. Vi afholder samtaler onsdag d. 15. november.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Tanja Thor Møller (7268 3323 / tamol@rudersdal.dk)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929976

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet