Sundhedsplejerske til Røde Kors modtagecenter i tværfagligt miljø

dato

Er du på udkig efter et meningsfuldt arbejde, hvor du både bliver udfordret fagligt og personligt, og hvor dine sundhedsplejefaglige kompetencer kan gøre en konkret og mærkbar forskel for børn, unge og familier i sårbare livssituationer?

Hos Røde Kors får du en hverdag præget af stor variation, høj grad af selvstændighed og tæt tværfagligt samarbejde på en anderledes og fagligt spændende arbejdsplads.

Her møder du børn, unge og familier i en særlig sårbar livssituation – ofte kort tid efter deres ankomst til Danmark. Som sundhedsplejerske i Modtagecenter Sandholm bliver du en vigtig tryghedsperson og en central del af arbejdet med at skabe stabilitet, omsorg og positive fremtidsperspektiver for familier på et afgørende tidspunkt i deres liv præget af usikkerhed.



Om jobbet

Vi tilbyder en unik stilling som sundhedsplejerske i et stærkt tværfagligt miljø, hvor du bliver en del af et dedikeret team bestående af socialkoordinatorer, læger, børnepsykologer og pædagoger. Du vil arbejde tæt sammen med en anden sundhedsplejerske på stedet og samtidig indgå i et fagligt netværk med kolleger på klinikker på de øvrige Røde Kors-drevne asylcentre.

Du kommer til at arbejde bredt inden for sundhedsplejens virksomhedsområde, herunder:

  • Graviditetskonsultationer
  • Seks konsultationer i barnets første leveår
  • Sundhedssamtaler med børn og unge i alderen 1-17 år
  • Konsulentfunktion i daginstitutionstilbud på centret


Derudover vil der være behovsrelaterede konsultationer, idet børnene, de unge og deres familier ofte befinder sig i sårbare og komplekse livssituationer. Arbejdet kræver derfor et tæt tværfagligt samarbejde med afsæt i familiernes samlede behov.

Stillingen kræver stærke faglige kompetencer, menneskelig indsigt og evnen til at skabe tillid på tværs af kulturer og livsvilkår – samtidig med at du får mulighed for at gøre en mærkbar forskel hver eneste dag.



Vores forventninger til dig

Du er autoriseret sundhedsplejerske med minimum to års erfaring – gerne med børn og unge i udsatte positioner og deres familier.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan indgå professionelt i tværfagligt samarbejde og bidrage aktivt til fælles løsninger
  • Er uddannet i ADBB og PUF
  • Har interesse for og erfaring med interkulturelt arbejde samt nysgerrighed på forskellige kulturer
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, kan prioritere og følge opgaver til dørs
  • Har stærke skriftlige kompetencer på dansk og ser dokumentation som en naturlig og vigtig del af arbejdet
  • Behersker engelsk sikkert og professionelt – både i skrift og tale


Hos os får du:

  • Et grundigt onboarding-program med introduktion til både opgaverne og organisationen
  • En varieret hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du i høj grad har mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde
  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, engagement og et stærkt fælles ansvar for opgaven
  • Fast supervision og adgang til kurser, videreuddannelse, temadage og internatkurser
  • Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor samarbejde, støtte og trivsel prioriteres højt


Læs mere om os her



Øvrige oplysninger om stillingen

Du bliver ansat efter overenskomst med DSR (Staten)


Arbejdstid: 32-37 timer ugentligt på hverdage i dagtimerne
Tiltrædelse: Snarest muligt herefter
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Referencer: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt konstitueret funktionsleder i Sundhedsklinikken Dorte Brønnum Nystrup på mail dbny@redcross.dk eller tlf. 2940 9435.

Søg hurtigst muligt og senest 7. juni 2026

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og i uge 24.


Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DANSK RØDE KORS (Center Sandholm), Sandholmgårdsvej , 3460 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/28302bb8-5f59-49d4-b985-ea15756f04e4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet