Studentermedhjælper til Hjemrejsestyrelsen med fokus på direktionsbetjening og juridiske opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du styrke dine administrative og juridiske kompetencer inden for et område med stor politisk bevågenhed? Hjemrejsestyrelsen søger lige nu en studentermedhjælper til bl.a. direktionsbetjening.

Velkommen til Hjemrejsestyrelsen

I Hjemrejsestyrelsen varetager vi opgaver vedrørende hjemrejser for udlændinge i udsendelsesposition. Vi er en styrelse med et stærkt fællesskab og med høj faglighed, og vi tilbyder en stilling, hvor du får en unik mulighed for at være med på rejsen i en nyere styrelse, der præger udviklingen på hjemrejse- og udsendelsesområdet.

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, som løser opgaver vedrørende ministerbetjening, direktionsbetjening, herunder mødeforberedelse, intern og ekstern kommunikation, organisations- og strategiudvikling.

I Hjemrejsestyrelsen har vi et godt fællesskab på tværs af styrelsen. Vi har en engageret personaleforening, der står for at planlægge sociale arrangementer, og vi har mulighed for at benytte en række fællesfaciliteter – herunder vores veldrevne kantine, fitnessrum, bordfodbold mv.

Som studentermedhjælper i Hjemrejsestyrelsen vil du indgå i et socialt studenterfællesskab og få dygtige og engagerede kollegaer med forskellige baggrunde og erfaringer. Du vil få erfaring med direktionsbetjening og indgående kendskab til udlændingesagskæden. Vi sørger for at lave et introforløb til dig, så du er klædt godt på til at kunne varetage dine opgaver.

Vil du vide mere om Hjemrejsestyrelsen, så klik her.

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper

Dine arbejdsopgaver vil variere, men indebærer bl.a.:

  • informationssøgning og -bearbejdning
  • mødeforberedelse, herunder indsamling af materiale, kopiering og praktiske opgaver for direktøren
  • bidrag til oplæg og præsentationer – på dansk og engelsk
  • betjening af vores fælles modtagelse, herunder telefonbetjening
Om dig

Du læser en relevant videregående uddannelse, f.eks. jura, samfundsfag eller statskundskab, og vi ser gerne, at du som minimum er på 2. år af grunduddannelsen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kontorarbejde eller har arbejdet i anden offentlig myndighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • skriver ubesværet på dansk og engelsk
  • har interesse for og/eller erfaring med udlændingeområdet
  • er åben, serviceminded og fleksibel over for variationen i opgaverne
  • er mødestabil du bliver en del af et team, hvor der er brug for dig
  • kan arbejde i grundskolernes ferieuger
Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kst. kontorchef Stine Suell Kiersgaard på tlf: 30 65 77 18 eller e-mail: stsk@hjemst.dk eller Piccoline Freja Milling på tlf: 30 65 79 07 eller e-mail: frmil@hjemst.dk (Freja er ikke tilgængelig i uge 43).

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 3. november 2024

Vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132990

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet