Studentermedhjælper søges til at opdatere og forbedre Røde Kors’ intranet i krydsfeltet mellem kommunikation og IT

dato

Er du i gang med en uddannelse inden for kommunikation, IT, digital design eller et beslægtet område – og har du lyst til at kombinere dine tekniske evner med dine kommunikative kompetencer i en vigtig opgave i verdens største humanitære organisation? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Vi søger en dygtig og engageret studentermedarbejder til at opdatere og videreudvikle vores intranet, så det bliver lettere at navigere i og finde relevante informationer. Du skal kunne kombinere teknisk snilde med en god pen og et skarpt overblik.



Dine opgaver bliver bl.a. at:
• Rydde op i og fjerne forældet indhold
• Opdatere og kvalitetssikre informationer
• Forbedre struktur og funktionalitet med blik for fremtidige behov
• Foreslå praktiske løsninger, der understøtter organisatoriske forandringer
• Foreslå løsninger til fremtidig governancestruktur i forhold til intranet

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kommunikation og IT, og du får en central rolle i dialogen med indholdsejere på tværs af organisationen.

Herudover vil du kunne blive inddraget i andre opgaver i enheden, som måtte være relevante i forhold til dine kompetencer.



Vi forestiller os, at du:
• Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, IT, digital design, informationsvidenskab eller lign.
• Har teknisk forståelse og gerne erfaring med CMS-systemer eller intranetværktøjer
• Er skarp til at formidle og kan gøre komplekse budskaber til letforståeligt indhold
• Er struktureret og selvstændig, men også trives med at samarbejde på tværs af fagområder
• Er nysgerrig og elsker at lære nyt i et miljø, hvor der altid sker noget



Vi tilbyder:
• Et spændende studiejob med meningsfulde opgaver, der gør en reel forskel i hverdagen for dine kolleger
• Mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation og IT
• En fleksibel arbejdsplads med respekt for studierelaterede behov
• Et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og en uformel omgangstone
• Et job i verdens største humanitære organisation og med en unik arbejdsplads lige i hjertet af vores kerneopgave med modtagelse af asylansøgere, som kommer til Danmark

Læs mere om Røde Kors asylafdeling her.



Praktiske oplysninger om stillingen
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst i staten – alt efter din uddannelsesmæssige baggrund

Arbejdstid: 12-15 timer om ugen - vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og tilpasser arbejdstiden
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Referencer: Vi indhenter børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Kontakt: Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om jobbet, så kontakt leder af HR og IT, Lina Bruun Ladegaard, på mail lina@redcross.dk
Ansøgningsfrist: 9. juni 2025

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24.

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og dit CV – vi glæder os til at læse din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM), Sandholmgårdsvej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8389e853-1308-48d2-a3ed-8cf6c5bf6b8a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet