Skytte til infanterikampkøretøj til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med kombinationen af teknik og panser og vil du være en del af et team, hvor samarbejde er nøglen til succes? Så er det måske dig, vi mangler?

Om os

1. Kompagni ved I/Den Kongelige Livgarde er Hærens Fløjkompagni og har en lang og stolt historie bag sig.

Vi er et af i alt tre panserinfanterikompagnier, som indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrke. Vi er organiseret med tre panserinfanteridelinger med hver fire infanterikampkøretøjer (IKK) samt en kommandodeling med IKK, PIRANHA V og MAN HX.

Kompagniets værdier er Loyalitet, Ære og Mod. Vi ved at ingen er bedre end deres seneste præstation, og vi bestræber os altid på at levere det bedste. Vi er kendetegnet ved en behagelig og fri omgangstone, men en meget professionel og ærekær tilgang vores virke.

Kompagniet har som organisation stor udsendelseserfaring og har været udsendt samlet på ISAF 4, 10 og 15, eFP hold 03 og senest NFP hold 2. Derudover har dele af kompagniet været udsendt på OIR 3.

Kompagniet går en spændende tid i møde: Der er udfordrende opgaver med kort såvel som langt perspektiv. Herunder særligt OP INTERFLEX og forventeligt FLF (LETLAND).

På kort sigt er opgaven at fastholde kompagniets kampparathed og løfte uddannelsesniveauet hos vores nytilkomne kolleger, så vi til stadighed kan kæmpe og vinde. På længere sigt skal kompagniet deltage i spændende øvelser og skydeperioder i ind- og udland.

For yderligere information henvises til uddannelsesdirektiv, AKOS mv. på 1/I/LG hjemmeside på fiin samt @1.panserinfanterikompagni og hashtagget #fløjkompagniet på Instagram.

Om stillingen

Som skytte på et infanterikampkøretøj vil du være en del af et team, som vil have ansvaret for, at vognen altid er køreklar og parat til at kunne deltage på feltdage, øvelser og skydeaktiviteter.

Dine primære arbejdsopgaver vil være skytteuddannelse, styrke dine soldatermæssige færdigheder og vedligeholdelse af køretøjet.
Du skal forvente at deltage i øvelser i ind- og udland, samt være en del af kompagniet under udsendelse i enten i 2025 eller 2026.

Om dig

Du er som minimum udnævnt konstabel, og du har forrettet en tilfredsstillende tjeneste.

Du skal have kørekort kategori B og ønskeligt kørekort kategori C.

Du skal være omskolet til GV M/10, LMG M/60 og Dysekanon.

Du har gennemført kursus som infanterikampkøretøjsskytte. Såfremt du ikke har gennemført kursus, skal du være klar til dette så hurtigt som muligt.

Det er ønskeligt, at du har gennemført kurser i taktisk sanitetstjeneste for enkelmand og sygehjælperkursus.

Du har måske tidligere været udsendt i INTOPS eller forrettet tjeneste ved et andet kamptropsregiment. Det er ikke et krav.

Du er en dygtig enkeltkæmper, er fysisk robust og kan betjene en radio samt har gode tekniske færdigheder. Men vigtigst af alt, du vil være den bedste, til det du laver, og du vil vise det hver gang.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Høvelte i Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef Frederik Kielland på telefon 25 55 13 71 eller mail lg-1b-100a@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 96 eller mail FPS-MES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 28. januar 2024 og samtaler forventes afholdt i forlængelse af tidsfristens udløb. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høvelte Kaserne, Høveltevej - 117 H, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973422

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet