BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores dygtige sekretærer snart er gået på pension søger Skovbrynet Skole en ny sekretær, der sammen med vores anden sekretær vil være kontorets imødekommende kollega og blæksprutte samt skolens smilende ansigt udadtil.
Hvem søger vi?
Vi søger en dygtig sekretær, der har lyst til at være en del af skolens DNA, og som er i stand til at samarbejde med ledelse, lærere, pædagoger, teknisk service, forældre og børn samt skolens øvrige samarbejdspartnere.
Du vil blive en del af skolens administrative team der består af en sekretærkollega og en administrativ leder. Den administrative leder er din nærmeste leder, men du refererer også til skolens øvrige ledelsesteam der består af en skoleleder og 3 faglige ledere. Derudover bliver du en del af et administrative netværk der bl.a. består af sekretærer fra Gladsaxe Kommunes 10 folkeskoler. Netværket har fast møderække hvor der videndeles.
Vi forestiller os, at du kan arbejde både selvstændigt og i teamsamarbejder og at du er åben og nysgerrig på mange forskellige arbejdsopgaver samt på at lære nyt og udvikle dig. Du skal være kommunikativt stærk, struktureret, serviceminded og proaktiv i forhold til nye arbejdsopgaver.
Dine arbejdsopgaver
Vi anvender mange administrative systemer; Outlook, TRIO, Fleksible Skemaer, Subit, Silkeborg Data, SBSYS, AULA, TEA, WEB-ØS samt Office/365.
Dine opgaver omfatter bl.a.
- Syge- og vikartelefonen/vikardækning
- Elev- og personaleadministration
- Journalisering
- Varebestilling og regningsbetaling
- Telefonpasning/ekspedition
- Samt div. Ad hoc-opgaver
Hvem er vi?
Skovbrynet Skole ligger i Bagsværd mellem villakvarterer og bydelen Værebro Park. Skolen har fokus på professionelle læringsfællesskaber, hvor læring og trivsel går hånd i hånd.
Vi har en international profil med fokus på engelsk, og en del af vores cirka 350 glade børn og unge taler allerede flere sprog. Skolen rummer ligeledes en teaterskole og et professionelt filmværksted.
Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og fællesskab - med dygtige og hjælpsomme kolleger.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Stillingerne er fastansættelser på fuld tid.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om os på Skovbrynets hjemmeside.
Du kan også få nærmere informationer hos faglig leder for administrationen Anne Offerlin Larsen på telefon 51 82 08 48.
Ansøgningsfrist
29. maj 2023 kl. 12.00.
Der er ansættelsessamtaler i uge 22/23.
Ansættelse hurtigst muligt.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Værebrovej 156, 2880 Bagsværd
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=81633
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834771