BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med sundheds- og ældreområdet i en kommune. Kan du lide at have en bred kontaktflade og er du samtidig god til at have mange bolde i luften og få enderne til at mødes. Så kig her!
Om jobbetRudersdal Kommune søger en administrativ medarbejder med ansættelse i Staben for Sundhed og Forebyggelse. Du skal i samarbejde med kompetente ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere arbejde med en bred pallette af opgaver på tværs af Sundhed og Forebyggelse.
Du bliver en del af en velfungerende stab, hvor kulturen er præget af stort engagement, høj faglighed og dedikation i forhold til at gøre en forskel for borgerne på sundheds- og ældreområdet i Rudersdal Kommune.
Din opgaveportefølje vil udvikle sig løbende og du kan være med til at præge den. Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Ledelsesunderstøttelse – bl.a. kalenderstyring, mødebookninger og koordinering i Sundhed og Forebyggelse
- Personaleadministration bl.a. opfølgning på refusion og ferieplanlægning
- Udarbejdelse af dagsordener og referater til ledermøder og MED-udvalg
- Administration i forbindelse med rekrutteringsopgaver (HR on)
- Opdateringer af hjemmeside og intranet
- Bidrage til udvikling af arbejdsgange og systematikker som understøtter kvalitetsudviklingen i driften
- Forskellige ad hoc-opgaver
Vi søger en dygtig medarbejder, som vi forestiller os har følgende kompetencer:
- Har en administrativ uddannelse fx sundhedsadministrativ koordinator, administrations bachelor eller lægesekretær og gerne erfaring med det offentlige sundhedsområde
- Har stor viden og erfaring med at arbejde med administrative opgaver herunder kan arbejde systematisk, struktureret og selvstændigt med opgaverne og kan opsøge sparring og afklaring, når der er behov
- Har flair for ledelsesmæssig understøttelse og sekretariatsbetjening herunder gode skriftlige kommunikationsfærdigheder
- Har overblik og kan bidrage positivt og konstruktivt i et miljø med forandringer
- Er ansvarlig, åben og imødekommende – og har lyst til at have mange samarbejdspartnere
Sundhed og Forebyggelse er et forvaltningsområde i rivende udvikling, og du får mulighed for at præge fremtidens område for sundhed og forebyggelse i Rudersdal Kommune.
Du bliver en del af en organisation, hvor sundhedsfaglig kvalitet for alvor er sat på dagsordenen, og der er et stort ønske om at arbejde mere tværgående, systematisk og læringsorienteret med udvikling og forbedringer.
Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde, og hvor hjemmearbejde er en mulighed. Du bliver en del af en stab, som sammen skal understøtte området, og hvor vi er optaget af at bringe hinandens kompetencer i spil og sikre helhedsorienterede løsninger til borgerne.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentlig, med tiltrædelse senest 1. april 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Om osI Sundhed og Forebyggelse bevilger vi indsatser og driver tilbud inden for sundheds- og ældreområdet. Det omfatter kommunens tilbud i forhold til hjemmepleje, plejecentre, midlertidige døgnophold, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelses- og rusmiddelområdet. Plejecentrene i kommunen er frisatte, men stabsunderstøttes bl.a. af Staben i Sundhed og Forebyggelse.
I Staben i Sundhed og Forebyggelse er vi 22 medarbejdere, der understøtter centrene med en række drifts- og udviklingsopgaver, herunder bl.a. kvalitetsarbejde, udviklingsprojekter, kommunikation, økonomistyring, regnskab, kapacitetsplanlægning og digitalisering.
Din arbejdsplads ligger nord for København og kun 2 minutter fra Birkerød Station.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: 1. samtaler forventes afholdt den tirsdag d. 20. februar og en evt. 2. samtaler onsdag d. 28. februar
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Stabschef Tanja Thor Møller på tlf. 72 68 33 23
Ansøgningsfrist: onsdag d. 7. februar 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976903