BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dette er din chance for at gøre en forskel i et ungt menneskes liv! Vi søger en medarbejder til at støtte en dreng, som går på STU og bor i Birkerød.
Din rolle og hvad du kan bidrage med
Din opgave er at være hans følgesvend om eftermiddagen. Du vil byde ham velkommen, når han kommer hjem med taxa, og være sammen med ham indtil hans forældre vender hjem. Han vil have brug for hjælp til at få smurt hans eftermiddagsmad. I kan nogle gange hygge med at læse lette bøger og lægge puslespil, men han vil ofte have brug for at slappe af med sin iPad.
Vær opmærksom på, at der er en lille venlig hund (Papillon) i hjemmet, så det er vigtigt, at du er komfortabel med dette.
Om dig
Vi søger en omsorgsfuld person, som har en interesse for at arbejde med mennesker, der måske har brug for et relevant studiejob eller erfaring fra socialområdet. Som person er du rolig, nærværende, og stabil.
Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om ugen og fordeler sig som følger:
- Onsdag kl.: 14.45-17.45
- Fredag kl.: 14.45-17.45
Hver måned arbejder du en uge om mandagen i stedet for fredag. Derudover kan du opleve at du går før kl. 17.45, da din vagt slutter når forældrene kommer hjem. Du vil alligevel blive lønnet for 3 timer.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (6-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957216