Sektionschef til II uddannelsesbataljon, Den Kongelige Livgarde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring inden for uddannelsesplanlægning og trives du i et miljø hvor der er fokus på opgaven – uddannelsen af soldater til nationale operationer? Så er stillingen som sektionschef for S7 ved II BTN lige noget for dig.

Om os

II Bataljon uddanner værnepligtige med henblik på, at de overføres til Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni, hvor de indtræder i vagttjenesten om de kongelige slotte og palæer, samt i den operative opgave som beredskabsvagtholdt, operation VIDAR og anden særlig støtte til Politiet.

Bataljonen består af en stab samt tre kompagnier. Et HRU-kompagni og to HBU-kompagnier. Et tæt og godt samarbejde på tværs af bataljonen er alfa og omega for succes, ligesom der lægges vægt på gode relationer til vores naboenheder og regimentet.

Det er centralt, at de værnepligtige uddannes til en ansvarsbevidst og indsatsparat soldat der kan medvirke til, at udførelsen af den vagtmæssige opgave gennemføres på et højt professionelt niveau.

Et væsentligt element i vores opgaveløsning er opretholdelse af en motiveret og veluddannet kadre. Dette sker primært gennem jobindhold men også en løbende uddannelse, der tilpasses bataljonens og den enkelte medarbejders behov og ønsker. Bataljonen er det sted, hvor nyuddannede befalingsmænd og officerer påbegynder deres karriere ved Livgarden, hvorfor befalingsmands- og føreruddannelse prioriteres.

S7 sektionen består af en kaptajn og en konstabel, der har ansvaret for future operations, dvs. hvordan uddannelsens sammensætning og langtidsplanlægningen udvikles i takt med den operative udvikling. Mens S3 ser på current operations, altså de læringsplansbaserede uddannelsesaktiviteter som gennemføres på hvert uddannelseshold.

Om stillingen

Som ACOS S7 er du ansvarlig for uddannelsens sammensætning ved bataljonen, herunder opdatering af STUF og andre uddannelsesrelaterede grundlæggende dokumenter.
Du er sammen med stabschefen, sektionschefer og bataljonsbefalingsmanden en af stabens nøglepersoner, når det gælder planlægning, styring og prioritering af bataljonens opgaveportefølje.

Arbejdstempoet i Operations- og uddannelsessektionerne er i perioder højt og omskifteligt, hvilket kræver, at alle bidrager. Derfor er det også vigtigt, at du ud over at være en god facilitator, kan træde i karakter og gå foran i løsningen af opgaverne.
ACOS S7 arbejder tæt sammen med resten af staben, hvor koordination og samarbejde med kompagnierne er essentielt. Til stillingen hører et netværk uden for regimentet, idet du også vil have berøring med eksterne myndigheder og samarbejdspartnere. Et godt forhold hertil er af stor vigtighed for bataljonens opgaveløsning.

Opgaveløsningen i stillingen giver mulighed for fleksible mødetider og hjemmearbejde.

Som officer ved Den Kongelige Livgarde, vil du indgå i vagttjenesten om Majestæten og de kongelige slotte og palæer.

Om dig

Du er kaptajn med VUT-I/L,VUK eller FØK. Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har gode analytiske evner og trives med at udvikle større projekter.

Du har været delingsfører, uddannelsesofficer eller næstkommanderende. Det er ønskeligt at du har været stabsofficer eller underafdelingschef. Du har erfaring med operationer og uddannelsesplanlægning på underafdelings-/bataljonsniveau.

Værnepligtsuddannelsen ved II/LG er målrettet de kommende opgaver i ramme af nationale operationer, som garderne løser i direkte forlængelse af basisuddannelsen. Netop derfor er det ønskeligt, at du har kendskab til eller erfaring med vagttjenesten eller basisuddannelsen ved Livgarden, men ikke et krav.

Jeg forventer, at du er selvstyrende, besidder initiativ, har fagligheden i fokus, og har en god helhedsforståelse i forhold til stabens opgaver. Jeg forventer at opgaver løses på lavest mulige niveau og derfor tildeles stillingen en høj grad af beslutningskompetence.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKG OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef kaptajn Dan Christian Elver på mail LG-2B-STCH@mil.dk eller telefon 6187 1996.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er søndag den 5. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Tiltrædelsesdato koordineres og aftales i samarbejde med afgivende chef.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du kan søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe disse til en evt. samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Den Kongelige Livgarde (LG)
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Garderkasernen Høvelte, Høveltevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927907

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet