Salgskonsulent - Kia og brugte biler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Er du klar på at blive en del af Bjarne Nielsen-koncernen - og derved være med til at skabe værdi for vores kunder?

Til vores store Bjarne Nielsen-forretning i Birkerød søger vi en dygtig salgskonsulent til afdelingen for nye Kia-modeller og brugte biler generelt. Vi er et stort bilhus med godt 30 dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig. Du vil indgå i et stort og velfungerende salgsteam.

Vi er også stærke til de brugte biler

Vi ønsker at opretholde vores gode position i markedet og samtidig udvikle os, så vi kan sælge endnu flere nye og brugte biler og samtidig holde en sund forretning kørende. Vi er stærke på salget af nye og brugte Ford- og Kia-modeller - men vi har også et meget stort marked for nyere brugte biler fra alle mærker, hvor vi på koncern-niveau altid har mere end 1000 styk på lager. Så der er nok at gå i gang med!

Du skal være med til at sikre, at Bjarne Nielsen-koncernens salgs- og indkøbsmål bliver indfriet. Desuden er du en person, som kan være med til at sikre en sublim kundeservice med stort fokus på kundetilfredshed. Som vores nye salgskonsulent skal du derfor kunne skabe kontakt, synlighed, gode relationer og ikke mindst en fremragende service. Vi lægger stor vægt på et godt og aktivt arbejdsmiljø med en stærk holdånd og engagerede kolleger.

Vi tilbyder en hverdag i en attraktiv virksomhed fyldt med gode udfordringer, hvor der er mulighed for personlig udvikling og en lønpakke efter kvalifikationer.

God købmand med fokus på kunderne

Det er vores forventning, at du har erfaring med salg af både nye og brugte biler. Du er hurtig til at scanne kundens behov og til at pejle dig ind på, i hvilken retning bildrømmene kører i den konkrete situation.

  • Du er stærk på handel, og du besidder et overblik, der er med til at sikre, at lagerbeholdningen altid er opdateret
  • Du besidder evnen til at levere kundeservice fra øverste hylde - derfor er det vigtigt, at du forstår den enkelte kunde og dennes behov
  • Du skal have forståelse for engelske på skrift og tale
  • Du er en god købmand, som formår at skabe gode resultater og stærke relationer i den daglige kontakt med kunder og kolleger
  • Som person er du selvkørende, udadvendt og bruger dine evner opsøgende og struktureret
  • Og som sagt: Erfaring med salg af nye og brugte biler er et krav
Endelig skal du være villig til at arbejde, når kunderne er der - det vil også sige weekender. I vores Birkerød-afdeling holder vi åbent søndag. Tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den helt rette kandidat.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Hos Bjarne Nielsen er vi en del af NIELSEN CAR GROUP. Tilsammen er vi mere end 500 ansatte på tværs af landet. Du får derfor mange kolleger at sparre med, og har du lyst, tilbyder vi også gode muligheder for at gøre karriere indenfor bilbranchen i vores store fællesskab.

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte afdelingschef Charley Schibsbye på telefon 9929 1877 eller mail: chsc@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bjarne Nielsen A/S Birkerød, Birkerød Kongevej - 39, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945814

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet