BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for hjælpemiddelområdet og har du lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring sammenhængende borgerforløb på tværs af centre og områder i Rudersdal kommune, er denne stilling måske noget for dig.
Om jobbetSom sagsbehandlende terapeut er kerneopgaven rådgivning, vejledning og sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.
Du vil indgå i en hverdag, som består af hjemmebesøg, praktiske afprøvninger og tilpasninger af hjælpemidler/arbejdsredskaber, vurdering af boligindretning, telefonvagt, administrativ sagsbehandling, straksbevilling ved åbent hus, rådgivning og vejledning, tværfaglige møder omkring borgerne samt dokumentation i Nexus.
Vi søger en terapeut, som også har lyst til at arbejde med et af vore specialer som er børneområdet, bilområdet, siddestillingsanalyser, forflytningsområdet, sansestimulerende hjælpemidler, velfærdsteknologi, kommunikationsområdet og servicehunde.
Din profilVi forventer at du:
- Er uddannet ergo- eller fysioterapeut
- Har kendskab til myndighedsområdet og hjælpemiddelområdet
- Indgår i en løbende dialog med borgerne som bygger på respekt og tillid og understøtter borgerens funktionsniveau og handleevne mest muligt
- Kan lave individuelle vurderinger/aktivitetsanalyser og visitere efter gældende lovgivning og kommunens serviceniveau ud fra et rehabiliterende perspektiv
- Kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et tæt og tværfagligt samarbejde med øvrige teams og enheder i organisationen omkring et sammenhængende borgerforløb
- Har gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt, da vi lægger vægt på, at afgørelserne lever op til de juridiske krav og samtidig formidles i et sprog, som borgerne kan forstå
- Udviser fleksibilitet og imødekommenhed i en travl hverdag hvor ting og planer indimellem kan ændres hurtigt og derved bidrager positivt og engageret til vores fælles arbejdsmiljø
I Center for Hjælpemidler er vi et team på 10 terapeuter, 2 administrative sagsbehandlere, 2 administrative medarbejdere og en centerleder.
Vi har en travl hverdag med stor variation af opgaver men med plads til humor og kollegiale hensyn.
Vi er en del af Sundhed og Forebyggelse, hvor sammenhængende borgerforløb og stærke faglige fællesskaber er i fokus.
Du bliver en del af en organisation som er åben, inddragende og involverende og hvor fagligheden styrkes og udfordres i mødet med andre fagligheder.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er fra den 1. oktober 2024 og gerne tidligere. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Om osCenter for Hjælpemidler ligger i Administrationscentret på Stationsvej 36, 3460 Birkerød, over for Birkerød S-station og bymidten. Du kan læse mere om Rudersdal Kommune på www.rudersdal.dk
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi holder løbende samtaler fra uge 32.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080785