BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi drømmer om at skabe en skole, der giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere - og som de glæder sig til at komme på hver dag.
Er du vild med børn og vil arbejde på en skole med højt til loftet og gode kolleger, der siger ja - så kom til Rude Skov Skole, afdeling Sjælsø. Vi søger en pædagog til vores 0. årgang samt SFO.
Kollegaerne i SFO’en vil blive dine nærmeste kollegaer. Her samarbejder I om aktiviteterne i SFO’en, og udvikling og trivsel på det enkelte barn. Du vil blive en del af den samlede SFO men primært været tilknyttet 0. årgang i både skole og SFO.
Vi søger en kollega der
- er uddannet pædagog.
- brænder for sit arbejde og har lyst til at igangsætte fælleskabende aktiviteter sammen med børnene, både inde og ude.
- er nysgerrig på pædagogisk udvikling, samt ambitiøs med hensyn til elevernes læring og interesseret i børns deltagelsesmuligheder.
- har gode relationskompetencer som børnene kan mærke. Du kan indgå i et tæt forpligtende og anerkendende samarbejde med alle, både børn og voksne. Du er nysgerrig og initiativrig på at skabe de gode relationer, fordi du ved, at det er altafgørende for elevernes trivsel og læring.
- tør sætte sine kompetencer i spil, både i SFO og skole, og være med til at tilrettelægge den pædagogiske indsats i samarbejde med lærere og pædagoger. Du er med til at skabe en rød tråd mellem SFO og skole så vi sammen kan understøtte og udvikle det gode børneliv på vores skole. Vi vil have en SFO hvor børnene har reel indflydelse og som de ikke vil hjem fra.
- er engageret i sit arbejde og værdsætter det gode team-samarbejde mellem både lærere og pædagoger.
Vi tilbyder
Rude Skov Skole afdeling Sjælsø søger en pædagog til en 32 timers ansættelse. Du vil blive en aktiv del af vores skoledel, som ligger i de samme bygninger som SFO. I skoledelen vil du blive klassepædagog på vores 0. årgang. Her skal du samarbejde med årgangsteamet bestående af en anden pædagog og to børnehaveklasse-ledere.
Hos os er det en naturlig del af hverdagen, og det pædagogiske arbejde, at vi sætter barnets stemme og oplevelse af verden i centrum. Det er vigtigt for os, at børnene oplever at blive set, hørt og forstået, og at de har ægte indflydelse på deres hverdag i SFO og skole.
I vores fritidstilbud arbejder vi både inde og ude, og planlægger aktiviteter indenfor; Sproglige og kulturelle udtryksformer, krop og bevægelse, natur klima og miljø, barnets alsidige udvikling og digitalisering.
I SFO har vi skemalagte møder/fælles forberedelse en gang om ugen, og der er egen forberedelsen i eget skema. I skoledelen er der skemalagt teammøder mellem pædagoger og lærere på årgangen, så samarbejdet kan dyrkes og styrkes.
Vi ønsker en hverdag med tryghed, masser af leg og læring, hjertevarme og gode grin for vores børn. Der er stor lyst til at udvikle praksis i samarbejde med kolleger og ledelse samt gode muligheder for kompetenceudvikling.
Rude Skov Skole er et dejligt sted for både børn og voksne at være og lære. Du får en arbejdsplads med arbejdsglæde og en positiv atmosfære. Skolen er beliggende i Rudersdal Kommune i noget af Nordsjællands smukkeste natur. Rude Skov, Femsølyng og Sjælsø ligger i vores baghave, og bussen kører lige til døren.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse som pædagog på 32 timer. Du vil følge vores nuværende 0. årgang fire år frem til 3. klasse hvorefter du igen vil starte med en ny 0. klasse.
Om os
Rude Skov Skole blev sammenlagt den 1. august 2020 og har cirka 630 skønne elever og ca. 80 medarbejdere. På afdeling Sjælsø er vi omkring 520 elever på 0. til 9. årgang, og afdeling Høsterkøb har cirka 110 elever. Vi har en engageret forældrekreds med høje forventninger til skolen og en tæt samarbejdsrelation om deres børns trivsel og skolens hverdag.
Ansøgning
Vi ønsker ansættelse senest 1. marts 2024, så du skal sende din ansøgning til os senest fredag den 26. januar 2024.
Samtaler holdes den 29.-30. januar.
Du er velkommen til at kontakte souschef Frank Schmidt på tlf. 72684768 for yderligere information om stillingen, eller for at aftale et besøg på skolen/SFO.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Vedhæft dokumentation for uddannelse, CV og gerne udtalelser fra tidligere arbejdspladser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972194