Reservedelsekspedient til Ford- og Kia-bilhus i Birkerød

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med reservedele og udstyr til biler? Kan du lide at sætte ting i system? Og er du klar til nye udfordringer i en af Danmarks største bilkoncerner? Så er det dig, vi leder efter som reservedelsekspedient hos Bjarne Nielsen i Birkerød.

I Birkerød er vi autoriseret forhandler af Ford og Kia, som er nogle virkelig stærke brands på markedet. Vi har naturligvis mange biler fra de mærker på værkstedet, men vi tager imod alle bilmærker. Derfor kommer du til at arbejde med reservedele til mange forskellige mærker.

Sammen med resten af reservedelsteamet får du medansvar for den daglige drift af lageret, ligesom der vil være ekspedition af både kunder og kolleger i huset. Det er vigtigt for os, at både kunder og medarbejdere er 100% tilfredse. Der skal derfor leveres god kunderådgivning og kundeservice, og så går vi op i, hvordan du har det på arbejdspladsen. Der er en uformel tone i teamet og god mulighed for at påvirke din hverdag.

Det daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Forpluk og ekspedition af kollegerne i huset
  • Kundeekspedition ved disk og telefon
  • Varebestilling og -modtagelse
  • Lageroprydning
  • Tilbudsgivning
Vi forventer, at du..

.. er uddannet i branchen og meget gerne har erfaring fra en lignende stilling. Har du kendskab til Dracar, er det en stor fordel, ligesom det er et plus, hvis du har erfaring med Ford og Kia.

Du skal kunne levere en god kundeservice og bevare overblikket – også når det går stærkt. Det er vigtigt for at sikre den bedste kundeoplevelse, som giver loyale kunder.

For at få succes i stillingen skal du være en holdspiller, der ser teamets opgaver som dine egne. Det er i fællesskab, vi skaber en effektiv drift af lageret og dermed vores eftermarked.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag med varierede arbejdsopgaver og mulighed for at arbejde med stærke brands som Ford og Kia
  • Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i en af Danmarks største bilkoncerner
  • Løn efter kvalifikationer
Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har flere udvalg, man kan blive en del af, ligesom vi har vores egen platform til faglig udvikling.

Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag. Vi har desuden to årlige sociale arrangementer i bilhuset, hvor vi styrker båndet på tværs af afdelingerne.

Stillingen er på 37 timer, og tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.

Sådan søger du stillingen:

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Charley Schibsbye på telefon 9929 1877 eller mail chsc@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge). Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bjarne Nielsen A/S Birkerød, Birkerød Kongevej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet