Rådighedsstilling – ”Chef for Livgardens Reserve”

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den Kongelige Livgardes reserve er under opbygning. Vil du være med til at drive denne opbygning og udvikling i brugen af reserven, så skal du søge stillingen som chef for reserveenheden ved Livgarden.

Om os

Den Kongelige Livgarde (LG) har to overordnede opgaver: Vagten om De Kongelige Slotte og Palæer, herunder bidrage til det danske terrorberedskab samt bemanding af I Livgardebataljon til den danske felthær.

Reserven ved LG udgør pt. ca. 60 reservister fordelt ved staben og enhederne.

Om stillingen

Din krise/krigsfunktion er at være chef for forbindelseselementet ved Livgarden, men ved siden af denne operative opgave er det især i rollen som rådgiver for CH/LG vedrørende reservens forhold, at du skal bistå med at udvikle reserven ved LG i forhold til fremtidens krav.

Som chef for reserveenheden medvirker du sammen med dit Command Team til at samle, motivere og lede alle reservister og støtte LG underlagte enheder (ST/LG, II/LG samt VTKMP), med rekruttering, uddannelse og fastholdelse af relevant reservister. Command Teamet er ud over dig selv pt. besat med en kaptajn og en seniorsergent.
Du indgår i Livgardens Chefgruppe og deltager i chefmøderne.

Du og dit Command Team har ligeledes væsentlige aktier i forhold til forberedelse og gennemførelse af LG årlige efterårssamling for reserven. En fast tilbagevendende aktivitet, der blev igangsat i år.

Herudover er det din opgave løbende at fremme reservens position ved LG, samt at virke som en samlende kraft for reserven i forhold til LG - ikke mindst igennem Personel Af Reserven Udvalget (PARU). Dette udføres på tværs af enhederne, for herved at støtte op om korpsånden hos LG reservister.

Endvidere er det din opgave at orientere om nyheder fra Forsvaret, Hæren og LG af relevans for reserven.

Om dig

Du er enten oberstløjtnant af reserven eller major af reserven med stort potentiale og egnethed til udnævnelse på M401-niveau af reserven.

Du evner at etablere gode samarbejdsrelationer til såvel den øvrige del af staben ved LG, som til de enheder, du som chef for reserven forventes at komme til at have berøringsflade med.

Du har et indgående kendskab til LG daglige virke og organisation, både i reserven og den faste struktur.

Du formår at komme med kvalitative faglige bidrag, vejledning og støtte til stabens arbejde, uddannelsesbataljonens virke samt i begrænset omfang til vagtkompagniet.

Som person skal du overordnet kunne arbejde målrettet og analyserende, samtidig med at du er åben og fleksibel i opgaveløsningen. Du skal være struktureret, fagligt velfunderet og have sans for detaljen.

Du skal være indstillet på at forrette tjeneste min. 10-15 dage om året.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveau fastsat til oberstløjtnant af reserven, og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer) eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil syv timer pr. dag, dog minimum for tre timer. Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelse i rådighedsstillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til rådighedsstillingen, er du meget velkommen til at kontakte nuværende stillingsindehaver Oberstløjtnant af reserven Benny Ole Smith på telefon +45 22 20 26 10 eller mail: LG-FOR@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Peter Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 52 03 eller mail: fps-pea@mil.dk.

Rådighedsstillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 10. december 2023.
Samtaler forventes i starten af januar 2024.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
Ansøgningen skal stiles til Hendes Majestæt Dronningen, med mindre du allerede er udnævnt oberstløjtnant af linjen/reserven.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Den Kongelige Livgarde (LG)
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Garderkasernen Høvelte, Høveltevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet