Er du interesseret i at arbejde i et krydsfelt mellem konsultative ydelser (som center- og omsorgspsykolog) og psykologsamtaler med udsatte beboere i verdens største humanitære organisation? Så har du mulighed for at søge denne spændende stilling som Center-/klinisk psykolog med base på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.
Der er tale om en deltidsstilling på 25-30 timer ugentlig. Stillingen har et dobbelt fokus. Opgaverne vil være delt mellem en center-/omsorgspsykologfunktion og klinisk psykologiske opgaver, primært i form af individuelle samtaleforløb. Vi søger en psykolog, som er solidt klinisk og teoretisk funderet i forhold til samtaler med voksne og som har erfaring med konsultativt arbejde ift. arbejdet med sårbare voksne beboere under bosteds lignende rammer.
Kort om os
Røde Kors asylafdeling driver i øjeblikket seks asylcentre på tværs af landsdele, hvor vi tilbyder en række ydelser til beboerne, bl.a. sundheds- og psykologydelser, socialfaglige og pædagogiske tilbud, undervisning og aktiviteter til både børn og voksne. Vi udfører også opgaver på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm og Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast, som Kriminalforsorgen driver.
Her kan du læse mere om vores opgaver og centre.
Vores overordnede opgaver er at give asylansøgere en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fokus på fremtiden, mens de opholder sig i Røde Kors-regi.
Vores opgaver i Psykologenheden
Psykologenheden består pt. af ni fastansatte psykologer, en administrativ medarbejder og en psykologfaglig leder. Alle psykologer er autoriserede, og vi har specialister inden for klinisk børnepsykologi, psykoterapi, supervision og psykotraumatologi.
Vi løser en række opgaver rettet mod asylansøgere, herunder screenings-, undersøgelses- og behandlingsopgaver i relation til børn, unge og voksne, der lever med alvorlige følger efter flugt, tortur, krig og forfølgelse, tab, brudte relationer og med ventetidsbelastninger. Vi arbejder med tolk, når dette er nødvendigt. Derudover har vi personalepsykologer, som udfører opgaver i forhold til ansatte i asylafdelingen.
Enhedens psykologer har metodefrihed, men vil dog så vidt muligt blive uddannet i EMDR.
Psykologerne deltager i tværfaglige samarbejdsmøder, hvor relevant, og kan indgå i forskellige projekter og aktiviteter. Enkelte psykologer underviser personalet i Konflikthåndtering og Psykisk Førstehjælp.
Som vores kommende kollega vil dit primære arbejdssted være Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, hvor Psykologenheden har en lille sattelit. Da vi arbejder landsdækkende, kan der forekomme opgaver på øvrige asylcentre, hvorfor stillingen kan indebære transport i et vist omfang.
Dine kvalifikationer
- Du er Cand. Psych. med autorisation eller tæt på at blive autoriseret
- Du har erfaring med at arbejde konsultativt ift. andre faggrupper og ledelse og kan formidle og repræsentere psykologfaglige perspektiver i samarbejdet med andre faggrupper
- Du har viden om og erfaring fra arbejde med krise- og traumereaktioner hos voksne eller børn/unge, PTSD og med mennesker, som har været udsat for tortur. Erfaring med flygtninge/asylansøgere og erfarng med anvendelse af tolk vil være en fordel.
- Du har viden om og erfaring med at gennemføre debriefinger og krisesamtaler
- Du kan arbejde både selvstændigt og indgå i samarbejde med andre psykologer og tværfagligt arbejde
- Du kender dig selv og dine styrker og grænser, og du kan bede om hjælp ved behov
- Du er god til at formidle faglig viden både mundtligt og skriftligt
- Du kan agere i organisatoriske sammenhænge præget af forskellige politiske interesser og stor omskiftelighed og navigere inden for til tider dilemmafyldt arbejdsområde
Vi tilbyder
- Et arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel for mennesker i en sårbar position
- En fagligt spændende arbejdsplads i en levende og vidtfavnende humanitær organisation
- En arbejdsplads der løbende arbejder med det gode arbejdsmiljø, og hvor der er plads til visioner for arbejdet og til at tænke stort
- Et godt socialt miljø både internt i Psykologenheden med diverse sociale og faglige arrangementer såvel som på tværs af organisationen med andre faggrupper
- En gruppe engagerede og kompetente kollegaer som gerne deler ud af deres viden og erfaring, og hvor du kan blive en del af den kontinuerlige udvikling af enhedens opgaver
- Supervision (bude gruppebaseret og individuel) og faglig udvikling
- Fleksibel arbejdsplanlægning (flextid)
- Mulighed for hjemmearbejde i det omfang det kan tilpasses opgaverne
Praktiske oplysninger
Du bliver ansat efter gældende overenskomst for akademikere i staten.
Arbejdstid: 25-30 imer om ugen
Tjenestested: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast
Kørekort: Nødvendigt (mulighed for at benytte tjenestebil)
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Ansøgningsfrist: 15. januar 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag den 20. januar 2026
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest. Ansættelsen vil derudover være betinget af Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse.
Ved eventuelle spørgsmål kontakt leder af Psykologenheden Jan Hein Dybkjær på tlf. 2037 5903 og mail jahd@redcross.dk eller til psykolog/tillidsrepræsentant Dorthe Chemnitz på tlf. 2073 4651 og mail doch@redcross.dk
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Send din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at læse den.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
DANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM), Sandholmgårdsvej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/da280495-4075-436c-b6c5-9a70f9fbb07d