PROJEKTLEDER MED UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND SOM VVS-INGENIØR ELLER VVS-TEKNIKER

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du bliver en del af en velrenommeret rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst

Ønsker du en stilling, hvor du vil få god mulighed for at få stor indflydelse på din egen udvikling og dit job samtidig med, at du også får stor indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling, så er muligheden lige her.

Du bliver en del af installationsafdelingen, hvor der i dag er 9 medarbejdere tilknyttet. Med reference til afdelingschefen får du projektlederansvaret for virksomhedens større opgaver til op mod 500 mio.

Du deltager i tilbudsfasen, når projektet skal igangsættes, og er med på sidelinjen, når det efterfølgende skal drives. Her kommer din gode forståelse for alle projektfaser i spil, ligesom du begår dig godt i forhold til alle interessenter, der er involveret i et projekt.

Igennem projektforløbet, har du det overordnede ansvar for projektet og forventes i den forbindelse at kunne arbejde tværfagligt med fokus på både konstruktion, VVS og el. Derfor vil håndteringen af det tværfaglige samarbejde udgøre en væsentlig del af din dagligdag.

Som projektansvarlig står du for at lede og fordele arbejdet mellem dine kollegaer, som deltager i projekterne. Dette vil ofte både være projekterende ingeniører, tegnere og energispecialister med faglig baggrund inden for konstruktioner, VVS eller el-teknik. Det forventes også, at du selv deltager aktivt i projekteringen.

Du er den moderne projektleder, der gerne giver faglig sparring, og som forstår at motivere og engagere den enkelte. Du er tilgængelig, og går gerne forrest. Samtidig er du fagligt velfunderet inden for de tekniske fag og deltager derfor gerne aktivt i problemløsning, så fremdriften i projekterne er kontinuerlig.

Danakon har en del renoveringsopgaver for de almennyttige boligselskaber, men nybyg af pleje- og familieboliger er også et af virksomhedens fokusområder, det samme gælder energirådgivning og energimærkning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

PROFILPARTNERS ApS, Birkerød Kongevej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929057

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet