BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
I Distrikt Ravnsnæs er vi godt igang med at udføre hjemmepleje på den nye måde, som vi kalder Rudersdal Modellen.
Din vigtigste opgave som planlægger vil være at sikre, i samarbejde med medarbejderne og borgerne, en planlægning af aftalt hjælp og pleje hvor borgeren oplever at der er teams omkring dem, som har fokus på at inddrage borgeren og derved tilrettelægger hjælpen og plejen med udgangspunkt i borgerens ønske både om dagen og aftenen.
I Distrikt Ravnsnæs ønsker vi at vores borgere fortæller følgende om os:
"Jeg oplever en bedre hjemmepleje, der imødekommer lige netop mine behov for støtte i dagligdagen.
Jeg er i en tættere dialog med et team af sundhedsmedarbejdere der kender til mine ønsker og behov.
Jeg oplever at der i høj grad er et samarbejde med mig om at tilrettelægge min støtte og pleje.
Jeg har en fast kontaktperson, tovholder, som har et særligt ansvar for løbende at tilpasse min hjælp
Der bliver fokuseret på mine ressourcer, det jeg selv kan klare og jeg får den hjælp jeg har brug for til at kunne klare mig selv bedst muligt i min hverdag."
Som vores kommende planlægger kan du sammen med din leder, din nærmeste planlæggerkollega og medarbejderne i Distrikt Ravnsnæs medvirke til at disse ønsker bliver opfyldt.
Alle medarbejdere har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb hvor fokus er borgerens centrum og hvor vi tilrettelægger den tværfaglige indsats fleksibelt og individuelt i tråd med borgerens ønsker og behov. Samtidigt sikrer vi en løbende opfølgning.
Vi arbejder tværfagligt både med hverdagsrehabilitering og træning i borgernes hjem og vi holder tværfaglige konferencer 2 gange ugentligt.
Vi har et tæt samarbejde med sygeplejerskerne der er ansat i distriktet. Vi holder triage møder der er med til at sikre høj faglighed.
Du vil have daglig kontakt og mulighed for sparring med planlæggerne i vores nabodistrikt, Vaserne, da samarbejdet er tæt og vi hjælper hinanden når der er behov for det.
Din profilDu er uddannet social- og sundhedsassistent
Du har gode kommunikationsevner og samarbejdsevner i forhold til borgere, pårørende, kollegaer og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere og kan bidrage til et sundt arbejdsmiljø
Du skal kunne arbejde med en positiv tilgang i en uforudsigelig hverdag
Du besidder overblik og du skaber struktur
Du har flair for planlægning og dokumentation.
Du er god til at sætte dine kompetencer i spil sammen med dine kolleger og er opmærksom på kompleksiteten i at social- sundhedsmedarbejdere varetager den grundlæggende sygepleje og de delegerede sunhedslovsydelser med oplæring og opfølgning af sygeplejerskerne.
Derfor skal du vælge osVi er en spændende arbejdsplads med mange udfordringer hvor vi samarbejder og anerkender hinanden og leverer kvalitet i opgaveløsningen. Vi er en gruppe både nye og erfarne medarbejdere, alle er dygtige og engagerede og du får mulighed for at bidrage til udviklingen da vi inddrager dine meninger og synspunkter. Du får en god introduktion.
AnsættelsesvilkårJobbet er på 37 t/uge eller efter aftale i dagvagt. Stillingen er ledig fra den 1. januar 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelse i Sundhed og Forebyggelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.
Vores distriktskontor ligger 5 minutters gang fra Birkerød station i det tidligere Posthus i Birkerød
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Holdes løbende og finder vi den rette forbeholder vi os retten til at ansætte før ansøgningsfristens udløb
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945207