Pædagog til unikt børnehus med fokus på faglighed og fællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Vi er noget særligt! Vi holder til i et skønt lyst hus med højt til loftet og hvor omdrejningspunktet er fællesskabet”.

Børnehuset Sjælsø, søger pædagoger, med et timetal mellem 35-37 timer pr uge.

Børnehuset består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper samt en specialgruppe. Alle grupperne er aldersintegreret.

Vi kan tilbyde dig:

Du vil blive en del af en erfaren personalegruppe med fokus på en høj faglighed, hvor man kan tage initiativ, ansvar, og arbejde selvstændigt. Det er en fordel at have gode kommunikations- og samarbejdsevner – til gengæld vi du møde et godt sammenhold og masse af grin. Der arbejdes med børns dannelse og perspektiver på tværs af grupper og årgange. Det giver et trygt læringsmiljø for børnene. Vi arbejder i større og mindre børnegrupper da det giver tryghed og nærvær i relations arbejde med børnene, med faste rutiner og genkendelighed. Vi har nogle dejlige fysiske omgivelser med en stor legeplads, der er udvidet med en naturlegeplads. Vi ligger tæt på sø, skov og mark, så der er rig mulighed for at inddrage nærmiljøet i det pædagogiske arbejde. Vi har el-ladcykler og kan komme ud at huset. Vi kan tilbyde et dynamisk hus med rig mulighed for udvikling og indflydelse på arbejdsmiljø.

Vi søger pædagoger med en profil:

Du er en kollega der er fleksibel, har et godt overblik og et positivt sind og kan bidrage til den gode stemning blandt børn og kollegaer.

Det vigtigste er, at du kan bruge din uddannelse aktivt i det pædagogiske arbejde, og brænder for 3-5 års området. Du er optaget af læringsmuligheder i de planlagte rutiner og det spontane og i at understøtte en didaktisk tilgang. Du er handlekraftig og kan tilrettelægge aktiviteter både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer. Du ser muligheder i at arbejde i mindre læringsgrupper og se de fysiske rammer som en ny mulighed for læringsrum. Du er nærværende i dit arbejde med børn og ønsker at arbejde i et Børnehus hvor der en anerkendende og respektfuld tone mellem børn og voksne.

Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode:

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælper. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.

Læs mere her: https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Løn og Ansættelsesvilkår

Stillingerne er ca. 37 timer pr. uge. Kom og besøg os eller ring for mere information om de spændende stillinger. Du er meget velkommen til at kontakt daglige leder Marianne på tlf. 4611 4380 eller 7268 4387.

Om os

Børnehuset Sjælsø er en kommunal 0-5 år institution, og en del af områdeinstitution Birkehaven. Vi er 85 børn og 21 medarbejdere. Vi har få etableret en naturlegeplads på vores nabogrund, og her er der stor mulighed for indflydelse på udelivet. Vi arbejder efter en årsplan, hvor der altid indgår forskellige traditioner.

Ansøgning, samtaler og kontakt

Ansøgningsfrist: D. 19. juni 2024

Samtaler afholdes løbende. Hvis vi får den rette ansøger forbeholder vi os rette til, at ansætte inden ansøgningsfristens udløb.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”søg stilling” nedenfor.

Vedhæft venligst din ansøgning, uddannelsesbevis, CV samt andet der kan være relevant. Samtalerne afholdes løbende. Hvis vi får den rette ansøger forbeholder vi os retten til, at ansætte inden ansøgningsfristen udløb.

Rudersdal kommune ligger naturskønt i et at Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borger dér, hvor de er og vi vil gerne finde nye veje sammen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060388

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet