En stilling som organist ved Bistrup Kirke, Rudersdal Provsti er ledig pr. 1. juni 2026 eller snarest herefter.
Stillingen er ny, og er på 22 timer pr. uge. Vi søger en organist med gode faglige kvalifikationer og med energi og drivkraft til at fastholde og udvikle kirkens høje musikalske niveau, og indgå i og bidrage til et vedvarende frugtbart og aktivt samarbejde med personalegruppen og menighedsrådet.
Organisten skal i samarbejde med den fuldtidsansatte organist varetage følgende opgaver:
· Lede kirkens børnekor, ungekor samt kirkens babysalmesang (1 hold tumlinger, 1 hold babyer).
· Yde musikledelsagelse ved udvalgte gudstjenester, kirkelige handlinger, plejehjemstjenester i sognets 2
plejehjem og ved kirkelige arrangementer.
· Medvirke ved at arrangere og afholde koncerter i samarbejde med den fuldtidsansatte organist.
· Medvirke ved en del af konfirmandandagterne i undervisningsmånederne.
· Alternere med kirkens fuldtidsansatte organist ved dennes ferie, frihed og evt. fravær
· Varetage den musikalske del af julens krybbespil med sang i samarbejde med minikonfirmander og børnekor
· Deltage i udvalgte personale- og menighedesrådsmøder.
Bistrup Sogn har ca. 9000 indbyggere, hvoraf ca 65% er medlemmer af Folkekirken. De 9 ansatte udgøres af 1 fuldtidsansat organist, 4 korsangere , 2 kirketjenere samt 2 kordegne. Der er 3 præster ansat ved kirken. Sognet ligger i Rudersdal Kommune, der hører under Rudersdal Provsti i Helsingør Stift. I år har vi haft over 90 konfirmander og dertil hørende ”sene” dåbshandlinger. Der var i 2025 over 90 bisættelser, medens kirken kun har få bryllupper.
Bistrup Kirke er en ”selvbygget” kirke, som blev indviet i 1967. Vi hæger over ”ånden fra selvbyggertiden”, så det at arbejde sammen, kirkens ansatte og frivillige imellem, betyder meget i vores dagligdag … så det forventer vi også af dig.
Det er frivillige fra menigheden, der varetager kordegnefunktionen under kirkens højmesser.
I sognet er der stor interesse for den musikalske del af kirkens arbejde, så organist-funktionen har en central rolle i kirkens dagligdag. Der er en kirke-café, hvor foredrag alternerer med sang og hygge og sommerudflugter. Vi afvikler regelmæssigt en sen eftermiddagsgudstjeneste med ”Ro til Tro”.
Orglet i Bistrup Kirke er et P.G.Andersen og Bruhn orgel med 24 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal. Orglet er placeret i den øvre, vestlige ende af kirkeskibet. Der er et relativt nyt ”Yamaha C2 acustic grand piano” flygel i kirken, og der er yderligere fire klaverer på kirkens område incl. på organist-kontoret, som kan benyttes ved øvning og prøver. Kirkekoret består af fire medlemmer, SATB. Der er også et klokkespil med 3 klokker, der betjenes med elektrisk klaviatur.
Vi forventer, at du:
· Kan mestre vores orgel, så du kan spille ved vores tjenester.
· Kan anvende vores flygel/klaverer
· Kan fortsætte vores 2 hold babysalmesang.
· Kan retablere vores børnekor
· Kan retablere vores ungekor
· Kan hjælpe med den musiske del af minikonfirmandernes krybbespil
· Kan, alternerende med den fuldtidsansatte organist, varetage en del af de månedlige musikalske
plejehjemsgudstjenester (på 2 pelejehjem), samt spille ved nogle af menighedens møder og gudstjenester.
· Vi forventer, at du er fleksibel i de perioder, hvor den fuldtidsansatte organist afvikler ferier og fridage
Ansættelse sker ved: Bistrup Sogns Menighedsråd, Bistrup Kirke, Birkebakken 1, 3460 Birkerød.Telefon: 45812334
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en fuldtidsansat kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1061,76 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for en fuldtidsant ansøger med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for fuldtidsansat kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,64 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke/37.223,95 kr. (nutidskroner) .Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Organist, Richard Copeland, tlf.: 50380901//mail: organistrc@bistrupkirke.dk.
Menighedsrådsformand, Søren Jenstrup, tlf.:22740284//mail:bule800@me.com
Sognepræst, Søren Storvad, , tlf.: 45812334// mail: scst@km.dk
Personaleansvarlig, Birgitte Weile, tlf.: 45812334// mail:7448BIW@km.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Menighedsrådet, Bistrup Kirke, Birkebakken 1, 3460 Birkerød ,eller på mail til Menighedsrådet, Bistrup kirke, Mail: 7448fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. maj 2026 kl 12.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 18-19.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Bistrup Menighedsråd v/Bistrup Kirke, Birkebakken, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4e9590f8-fc7f-428f-82ca-c78acc949d13