Oplev IT-verdenen indefra som civil IT-supporterelev til Cyberdivision i Birkerød

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tænk, hvis du kunne slå dig løs hos Cyberdivision i Birkerød og bruge dine evner til at gøre os større og dygtigere. Tænk, hvis du fik mulighed for at få en målrettet 2 - årig uddannelse og tænk, hvis du var et sted, hvor du fik mulighed for at udvikle dine færdigheder og give vores brugere den bedste IT-rådgivning.

Om os

Vi sidder til dagligt i Birkerød, hvor vi tilhører Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Du kommer til at indgå i vores lokale IT-afdeling. Vi støtter primært Beredskabsstyrelsens hovedkvarter med IT-support.

Vi er en IT-afdeling på 3 mand og 2 elever og snart dig med ombord.

Om stillingen

Velkommen til et alsidigt, lærerigt og inspirerende uddannelsessamarbejde.
• Alsidigt, fordi du kommer rundt i mange forskellige funktioner.
• Lærerigt, fordi vi har nogle super dygtige og erfarne oplæringsansvarlige med mange spændende opgaver.
• Inspirerende, fordi du selv er med til at skabe din hverdag og samarbejde, fordi uddannelsen bliver bedst, hvis vi gør det i fællesskab.

Uddannelsen består af en teoretisk og praktisk del og varer ca. 2 år. Den teoretiske del foregår på en skole, og den praktiske del foregår hos os. Når du er i praktik kommer du ud i en lokal IT enhed, hvor du indgår i den daglige support af stedets kunder og lærer, hvordan du giver den bedste service, når du står over for kunder direkte. I starten vil en del af tiden være påvirket af oplæring med henblik på, at du med tiden vil blive specialist i fejlsøgning og tilretning af Forsvarets mange forskellige applikationer.

Om dig

Hvis du allerede har grundforløbet (eller er i gang med det) inden for data og kommunikation, er du et godt match hos os!

Du skaber værdi hos os, hvis:
• Du har lyst til at blive en super god IT-supporter, der løser opgaver med et smil og grundig indsats.
• Du er naturligt nysgerrig og engageret i det, du laver.

Og vigtigst af alt, du er cool med at blive ved med at lære og tage ny viden til dig, så du konstant bliver endnu bedre.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.115,83 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 20.673,33 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte leder af Lokal-IT Thomas Skatt Trabjerg på 7281 9033 eller lærlingekoordinator Henning Worm på 2270 7437.
.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist og proces
Vi har ansøgningsfrist den 1. marts 2024.
Vi forventer at holde samtaler løbende og efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. april 2024 eller efter aftale.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Høvelte KAS, Høveltevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984802

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet