Ønsker du et særdeles meningsfyldt arbejde med ældre og samtidig tjene gode penge? Plejecenter Sjælsø gruppe 1 og 2 søger engagerede timelønnede sommerferie- og tilkaldevikarer til dag-, aftenvagter og weekendvagter.

Profilbillede
dato

Om jobbet

Efter endt introduktion kan vi tilbyde vagter dag, aften og weekend, samt helligdage.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi sammen varetager pleje- og omsorgsopgaver for i alt 36 borgere.

Dine primære opgaver vil være:

hjælpe borgere med personlig pleje

hjælpe borgere med af- og påklædning

hjælpe borgere med indtagelse af mad og drikke

hjælpe borgere med indtagelse af medicin efter oplæring

praktiske opgaver i køkken, depot og skyllerum

Du har også lyst til at deltage i aktiviteter med borgerne - det kan være gå- og cykeltur, musik, sang og spil.

Sammen med dine kolleger er du med til at skabe et hyggeligt hjem for hver enkelt borger – et hjem hvor nærhed og livskvalitet er meget vigtigt i arbejdet på et plejecenter.

Din profil

Du er måske under uddannelse, har et sabbatår eller er nysgerrig på, om dette fag er for dig; så er her rig mulighed for at få et særdeles studierelevant arbejde og mulighed for fast weekendaftale efterfølgende.

Du kan også være uddannet Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent, som gerne vil tjene ekstra.

Du kan arbejde det meste af sommerferien, primært i ugerne 27 til 33.

Det er vigtigt for os, at du er mødestabil, engageret, fleksibel, har et godt humør og det er naturligt for dig, at vi alle hjælpes ad.

Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os, da du her vil blive en del af en spændende afdeling med dygtige, engagerede, sociale og hjælpsomme kolleger, hvor et godt grin i løbet af dagen er noget vi vægter rigtig højt.

Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring efter dine behov, så du kommer godt fra start; du skal bl.a. på kursus i forflytning.

Vi synes, ligesom dig, at det har været en god dag når vi har gjort en forskel for vores borgere i godt samarbejde med vores kolleger.

Ansættelsesvilkår

I jobbet som timelønnet tilkaldevikar, vil du efter endt oplæring kunne tilbydes vagter dag, aften og i weekends. Der er også stor mulighed for at få en fast weekendaftale med vagt hver 3. weekend som udgangspunkt.

Ansættelse på Plejecenter Sjælsø er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Om os

Plejecenter Sjælsø er en del af Rudersdal Kommune og ligger med smuk udsigt over Sjælsø i naturskønne omgivelser. Bus 196 kører lige til døren fra Birkerød St.

Du kan læse mere om os på www.plejecentretsjaelsoe.rudersdal.dk

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Hvis du er uddannet bedes du vedhæfte relevante uddannelsespapirer

Samtaler: Samtaler afholdes løbende

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028740

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet