Nyt fra Birkerød i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Birkerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørte uden førerret, Birkerød

En 31-årig mand fra Smørum blev torsdag kl. 10.02 stoppet på Bistrupvej, hvor det viste sig, at han førte et køretøj trods hans førerret var blevet inddraget. 

 

Indbrud i café, Hornbæk

Mellem d. 15 kl. 15.20 og d. 16 kl. 09.58 har der været indbrud i en café på Havnevej i Hornbæk. Under indbruddet har ukendte gerningsmænd blandt andet stjålet IPads. 

 

Førte køretøj i påvirket tilstand, Gentofte

En 23-årig kvinde fra Kgs. Lyngby er blevet sigtet og anholdt for at føre et køretøj i påvirket tilstand på Prins Valdemars Vej i Gentofte. Kvinden blev kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges. Kvinden blev desuden sigtet for at føre et køretøj i sin frakendelsestid. 

 

Spiritusindbrud, Frederikssund

Ukendte gerningsmænd er mellem d. 15 kl. 12.00 og d. 16 kl. 11.00 brudt ind i en bygning på Østergade i Frederikssund. Gerningsmændene har stjålet et endnu ukendt antal flasker spiritus og andre drikkevarer. 

 

Kørte i påvirket tilstand, Gørløse

En 40-årig mand fra København blev torsdag kl. 12.20 stoppet på Stationsvej i Gørløse hvor en narkometertest gav positivt udslag. Manden blev sigtet og anholdt for at føre køretøjet i påvirket tilstand, og blev derefter kørt til lægen for at få udtaget en blodprøve, så en præcis påvirkningsgrad kan fastlægges. 

 

Spirituskørsel, Snekkersten

En 81-årig mand fra Snekkersten blev torsdag kl. 13.59 sigtet og anholdt for spirituskørsel, da han blev stoppet af en patrulje på Ørnholmvej. Manden blev kørt til lægen for at få udtaget en blodprøve så den præcise promille kan fastlægges. Kl. 14.20 blev en 62-årig udenlandsk mand stoppet på samme vej, hvor han testede over den tilladte promille. Han blev også kørt til lægen for at få udtaget en blodprøve. 

 

Røveri, Gentofte

En ung mand blev torsdag kl. 15.18 udsat for røveri ved Vangede station, da en ukendt gerningsmand med en kniv truede sig til forurettedes ur. En patrulje rykkede ud til stedet, men gerningsmanden blev ikke fundet. Sagen skal nu efterforskes, og vi har pt. Ikke yderligere. 

 

Kosmetiktyveri, Hillerød

To kvinder på 23 og 20 år fra København blev torsdag sigtet for butikstyveri, da de kl 16.28 stjal kosmetikprodukter for et større beløb fra Bilka i Hillerød.

 

Færdselsuheld, Værløse

Torsdag kl. 17.35 skete der et færdselsuheld på Kirke Værløsevej, da en bilist foretog et højresving ind foran en knallertkører, der herefter ramte ind i siden af bilen. Knallertkøreren pådrog sig mindre skader og blev kørt på hospitalet for at blive tilset. 

 

Uro og uorden i øvrigt, Halsnæs

Torsdag aften kl. 21.45 fik politiet en anmeldelse om, at der på Skolevej var 10-15 unge mennesker, som i biler og knallert og kørte frem og tilbage på Skolevej ud på Ellevej og tilbage igen. De hørte rigtig høj musik og drak. Der blev sendt en patrulje til stedet, men da de ankom 21.56 løb folk væk fra stedet. Flere kom dog tilbage og fik en snak med patruljen. Man vejledte dem om at skrue ned for musikken. Da patruljen var kørt, startede festen op igen. Endnu en patrulje kom til stedet, og efterfølgende forsvandt de unge.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Furesø

På Farum Hovedgade traf politiet kl 23.40 en 18-årig mand med en tændt joint i hånden. 

 

FUH. ringe mat. Skade, Hillerød

Natten til fredag kl. 00.40 skete der et færdselsuheld på Kirsebæralle. En 21-årig mand kørte i nordøstlig retning af Kirsebæralle, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil, hvorfor han påkørte en 55-årig mand i hans bil. Ringe materiel skade på part 1, ingen eller ringe skade på part 2. Der skete ingen personskade.

 

Assistance til andre myndigheder, Veksø, Egedal

Kl 05.26 fik politiet en anmodning fra DSB om at hjælpe med at bortvise en mand med knallert ombord på toget, der holdt Veksø Stationsvej, Spor 2. Lokomotivføreren havde forsøgt at få manden til at forlade toget, men dette nægtede han.
Patruljen traf sagens person der ikke ville forlade toget. Knallerten, som sagens person medbragte i toget, havde fået   tændingslåsen brudt op. Sagens person blev fundet i besiddelse af indbrudsværktøj/opbrudsværktøj. Knallerten og den 48-årige mand blev taget med af politiet.
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi