Nyt fra Birkerød i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Birkerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hærværk mod børnehus, Helsingør

Mellem fredag eftermiddag og mandag morgen klokken 06.30 er der begået hærværk mod Børnehuset Mariakringlen i Nygade. Flere bænke og taburetter er blevet ødelagt, ligesom det er blevet forsøgt at sætte ild til dispensere med håndsprit. Hærværket blev anmeldt mandag formiddag klokken 09.34.

 

Kørte uden kørekort, Kgs. Lyngby

Klokken 11.36 blev en 29-årig mand fra Tune standset, da han kom kørende på Helsingørmotorvejen. Her blev han sigtet for at køre uden førerret, da han tidligere havde fået administrativ inddraget sin førerret.

 

Blev narret til at aflevere kontokort, Farum

En 93-årig kvinde blev mandag formiddag narret til at udlevere sit kontokort og pinkode. Kvinden blev ringet op af en ukendt person, som udgav sig for at være fra Nordeas sikkerhedstjeneste og fortalte, at der var nogen, som forsøgte at få penge udbetalt fra kvindens konto. Efterfølgende kom en mand til kvindens adresse på Farum Hovedgade og fik udleveret hendes kort og pinkode. Den 93-årige fattede efterfølgende mistanke og ringede til sin egen bank for at få spærret kontoen, der var dog allerede hævet et større beløb.

 

Fremmed kvinde gik ind i hus, Birkerød

Ved middagstid ringede en borger og fortalte, at en fremmed kvinde var gået ind i hans hjem på Kajerødgård. Kvinden var gået ind af en åben havedør og havde et blad med, som hun viste manden. Han gav hende nogle småpenge, hvorefter hun forlod adressen. Kvinden beskrives som ca. 35 år, almindelig af bygning, brun i huden, 170 cm høj, iført korte bukser, t-shirt og kasket.

 

Blev bortvist fra stationsområde, Kgs. Lyngby

Tre mænd i alderen 45-72 år blev mandag eftermiddag klokken 14.11 bortvist fra Lyngby Station, hvor de drak alkohol og spærrede for adgangen til elevatoren til gene for andre borgere.

 

Unge mænd vakte mistanke, Humlebæk

To unge mænd vakte mandag eftermiddag klokken 15.50 mistanke hos en borger, som så de to ved en bolig på Skeltoftevej. Borgeren kontaktede politiet, og en patrulje blev sendt til adressen for at undersøge sagen nærmere. Det viste sig, at der var tale om et helt legalt forhold.

 

Havde joint på sig, Frederikssund

Klokken 18.45 blev en 27-årig mand truffet af en patrulje på Kalvøvej. Manden var i besiddelse af en joint, hvilket han blev sigtet for.

 

Var i besiddelse af hash, Charlottenlund

En 22-årig mand fra Herlev blev klokken 21.35 truffet af en patrulje ved Kavalergården. Den 22-årige var i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.

 

To mænd anholdt efter indbrud, Allerød

To unge mænd på henholdsvis 14 og 17 år uden faste adresser, blev omkring klokken 06.30 tirsdag morgen anholdt i forbindelse med et indbrud i en villa på Skovmarken. Indbruddet blev anmeldt klokken 05.16 og flere patruljer, herunder en hundepatrulje, kørte til stedet. 
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi