BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Beskæftigelse i Rudersdal søger vi en ny kollega, der igennem en jobrettet praksis har lyst til at hjælpe borgere på sygedagpenge tilbage på arbejdsmarkedet. Er du dygtig til at understøtte vores borgeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt arbejde med afklaring af arbejdsevnen, og trives du i en organisation med et udpræget fokus på tværfaglighed og tætte samarbejder, så er det måske dig, vi mangler i vores dygtige sygedagpengeteam.
Om stillingen
Du vil have ansvaret for dine egne borgere og for deres forløb på vejen tilbage i job med mulighed for tæt sparring og samarbejde med kolleger, faglig koordinator og leder. Vi arbejder helhedsorienteret og bruger de rammer sygedagpengelovgivningen giver, ligesom vi dokumenterer den enkelte borgers progression.
Vi arbejder tæt sammen ud fra en partnerskabstankegang med vores primære samarbejdspartner, Væksthuset, omkring borgers tilbagevenden og afklaring til arbejdsmarkedet, og hvor du som professionel evner den hårfine balance det er både at være en god samarbejdspartner og bestiller af en ydelse.
Du vil blive en del af et velfungerende og idérigt team med 10 kolleger med høj faglighed i en afdeling, hvor vi har fokus på at tænke på tværs i forhold til opgaveløsningen, hvorfor stillingen fordrer, at du evner at etablere og pleje gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt i afdelingen. Afdelingen består af 2 grupper der arbejder med henholdsvis sygedagpenge & jobafklaring, samt fastholdelse & fleksjob.
Din profil
Vi ser gerne, at du har en uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant uddannelse og har erfaring inden for beskæftigelsesområdet særligt lov om sygedagpenge. Det vigtigste, for at du kommer til at trives i et job hos os, er dit mindset, hvor du ser muligheder og ressourcer i dit samarbejde med borger, og at du har en stærk faglighed, som du aktivt bringer i spil.
Vi anvender teknologiens muligheder, hvor det giver mening, og derfor forventer vi også, at du er nysgerrig på vores digitale systemer og på teknologiens muligheder i beskæftigelsesindsatsen og i forhold til fremtidens arbejdsmarked.
Som person er du initiativrig og ansvarsfuld, og du forstår, at forandringer er et vilkår på beskæftigelsesområdet, og derfor er du fleksibel i din opgavevaretagelse. Har du også en smittende energi, hvor du trives i et job med et højt dynamisk arbejdstempo, er du lige den kandidat, vi leder efter, og så vil du trives godt i et job hos os.
Derfor skal du vælge os
Du vil komme til at arbejde i en kommune præget af en tro på, at de gode løsninger findes gennem en løbende udvikling og et godt samarbejde på tværs. Vi arbejder med partnerskaber, refleksiv praksis og ønsker konstant at højne vores faglighed. Vi tilbyder dig ansættelse inden for et fagområde med mange spændende opgaver og faglige udfordringer, hvor der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen samt en god og uformel omgangstone. Du vil få ansvar og frihed til at omsætte din faglighed til reelle forandringer til gavn for borgerne i Rudersdal Kommune.
Du bliver en del af Borger- og Erhvervsområdet, hvor vi gør os særligt umage med at være relevante, kompetente og attraktive samarbejdspartnere – både for hinanden, for borgerne og for virksomhederne.
Du vil være en del af sygedagpengeteamet, som består af både jobkonsulenter, fastholdelseskonsulenter og jobformidlere.
Arbejdsstedet er primært i Administrationscenter Birkerød, som ligger lige over for Birkerød Station, men du vil også have mulighed for at arbejde hjemme, når dine opgaver tillader det.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen inkl. frokost med flekstid. Løn forhandles efter socialrådgiver- eller HK overenskomst og med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109980