Narkopåvirket bilist fra Birkerød forulykker i Egedal

Profilbillede
dato

En 20-årig mand fra Birkerød forulykkede onsdag kl. 20.08 på Ny Toftegårdsvej i Egedal i sydgående retning.

Han ramte kantstenen i midtercirklen af rundkørslen ved Ny Toftegårdsvej/Ring Nord, hvorefter han mistede kontrollen over bilen.

Bilen kørte ind i et vejskilt og fortsatte ud over græsrabatten mellem Ring Nord og Ny Toftegårdsvej, inden den endte på en skråning og satte sig fast.

Manden blev efterfølgende testet positiv for narkotika, anholdt og bragt til hospitalet for at få foretaget en blodprøve.

Kilde: Politiets Døgnrapport