Mekaniker med svendebrev til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et svendebrev som lastvognsmekaniker, motormekaniker eller landbrugsmekaniker? Kan du fejlfinde/reparere samt bidrage til en god værkstedskultur? Så er din fremtid måske hos os.

Om os

Værksted Høvelte er bemandet med militært fastansatte medarbejdere, som til daglig reparerer det materiel, der anvendes ved Den Kongelige Livgarde.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, et godt arbejdsmiljø samt personlig udvikling.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Vi forventer i 2025 at komme over i helt nye og supermoderne værkstedsfaciliteter.


Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af bl.a. PMW, IKK, PIR, MAN 18, 27, HX/SX, Mercedes samt fremtidige køretøjer.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede mekanikere og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Du skal forvente at indgå i øvelsesvirksomhed samt uddannelse til at indgå i beredskab.


Om dig

Vi forestiller os, at du har et svendebrev som lastvognsmekaniker, motormekaniker, personvognsmekaniker eller landbrugsmekaniker og at du har kørekort til kategori B.

Det er dit arbejde, der er med til at holde Forsvarets køretøjer kørende.
Det er derfor afgørende:

- At du kan levere en opgaveløsning af høj kvalitet.
- At du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af samme høje kvalitet.

Som mekaniker er dagligdagen ofte uforudsigelig, og det haster ofte med at få køretøjerne tilbage til kunderne.
Som person er det derfor vigtigt:
- At du har flair for god service.
- At du kan arbejde selvstændigt.
- At du har gode samarbejdsegenskaber.
- At du vægter ordentlighed og loyalitet
- At du er mødestabil og ærekær omkring dit arbejde/tjeneste.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested er Høvelte.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værksteds-leder/ delingsfører Seniorsergent Ian Donald Iversen på tlf.: 25 10 06 86.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK

Ansøgningsfristen er den 17. juli 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Høvelte, Høveltevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072140

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet