Nordsjællands Politi modtog søndag klokken 14 en anmeldelse om en hændelse i Rudersdal, hvor der var blevet løsnede hjulbolte på et køretøj i Birkerød. Bilen holdt parkeret på en villavej uden nogen form for overvågning.
Anmelderen, der havde været ude at køre om natten, bemærkede, at det rystede i hele bilen, da han startede for at køre søndag eftermiddag. Ved nærmere eftersyn konstaterede han, at hjulboltene på forhjulene var løse. Anmelderen var overbevist om, at det var gjort med vilje af nogen.
Kilde: Nordsjællands Politi