Ledig stilling som Kirketjener i Bistrup Kirke - Ansættelse snarest muligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bistrup Kirke søger kirketjener

To stillinger som kirketjener i Bistrup Kirke, Helsingør Stift er ledig til besættelse 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Bistrup Kirke er en selvbyggerkirke fra 1967. Der er tradition for god kirkegang med mange særgudstjenester og et rigt musikliv. Mange af kirkens aktiviteter gennemføres med støtte af frivillige og med betydelig lokal opbakning.

Vi søger to modne, imødekommende og fleksible personer, gerne med praktisk erfaring fra en lignende stilling. Vi forventer, at vores kirketjenere selvstændigt og ansvarsbevidst indgår i samarbejdet med kirkens præster, øvrige personale samt frivillige. Vi forventer, at de der ansættes, er fortrolig med og interesseret i folkekirkens liv og opgaver.

Der er tale om fuldtidsstillinger med 2 ugentlige fridage, men arbejdstiden kan variere. Aften- og weekendarbejde vil forekomme. Vi lægger afgørende vægt på gode samarbejdsevner. Vores kirketjenere vil komme til at arbejde tæt sammen, og vil skulle tilrettelægge arbejdstid og opgaver i fællesskab. Der er gensidig vikarforpligtigelse mellem vores kirketjenere på fridage, ved ferie og sygdom.

Vi tilbyder en god arbejdsplads med et godt samarbejde mellem kompetente, engagerede og ansvarsbevidste kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Prøvetiden er på 3 måneder.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse ved direkte overgang, Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819 kr. – 394.347 kr., med et fikspunkt på 305.819 kr. Dertil kommer et OK 18 tillæg på 1.350,87 kr. årligt. Alle beløb er angivet pr. 1. april 2024.

Der er tilknyttet rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.859,57 kr. pr. 1. april 2024.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Hvis du ikke allerede har uddannelsen, så skal du gennemføre den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjener inden for 2 år efter ansættelsens start.

I forbindelse med ansættelsen vil vi indhente en børneattest.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag skal sendes på mail til 7448fortrolig@sogn.dk.

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Jens Larsen på telefon 5046 5900 eller mail: lederlarsen@gmail.com eller til formand for menighedsrådet Søren Jenstrup på telefon 2274 0284 eller mail: bule800@me.com

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 6. september 2024, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38.

Menighedsrådet kan oplyse, at der eventuelt vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bistrup Menighedsråd v/Bistrup Kir v/Bistrup Kirkekontor, Birkebakken, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099518

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet