BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Karen skal på velfortjent pension, og du får nu muligheden for at søge stillingen som daglig leder af et meget velfungerende hus, nemlig Børnehuset Lyngborghave. Stillingen er ledig 1. september og er på 37 timer. Vi ser gerne, du har en lederuddannelse, men hvis ikke, så får du den hos os.
Hvad tilbyder vi:
Lyngborghave har en høj pædagogisk faglighed og du skal lede et team af en medarbejdergruppe på 32, med en høj andel pædagoger, som er både fagligt dygtige og ambitiøse. Huset har en fælles struktur, som selvfølgelig tilpasses børnenes alder.
Vi søger en ny daglig leder, der kan overtage et 10 år gammelt børnehus, som har til huse i nogle fantastiske rammer, som er bygget til formålet. Huset er opdelt i fire teams, to vuggestue- og to børnehaveteams. Der kan være indskrevet i alt 160 børn.
Vi er et godt match, hvis du:
- Er synlig i den pædagogiske og ledelsesmæssige praksis
- Er struktureret og har et godt overblik
- Er anerkendende i børne- og voksenhøjde
- Kan samle personalet, så de fremstår som et hold og sikre det gode arbejdsmiljø
- Giver plads til de ansatte og tør uddelegere opgaver
- Kender dine egne svagheder og tør bede om hjælp
- Er god til at sparre med personalet pædagogisk, men også omkring børn og forældre
- Er god til at kommunikerer tydeligt, åbent og ærligt
- Tør tage fat i udfordringer og er motiveret for opgaven
Det faktuelle:
Lyngborghave er et børnehus i ”Område Hestkøb”, der udover Lyngborghave, tæller seks andre børnehuse med fælles områdeleder. Sammen med de andre børnehuse i området, har vi et fedt naturhus i skoven, Bistruphus, hvor der er ansat en naturvejleder. Vi har eldrevne ladcykler, så det er nemt at komme rundt, på længere ture og til Bistruphus.
Hvad får du:
Som daglig leder bliver du en del af Område Hestkøbs lederteam, der har et tæt kollegaskab, hvor vi bruger hinanden, både når noget er svært, men også til at dele de gode historier. Vi udvikler i samarbejde Område Hestkøb. Du står derfor aldrig alene, for udover kollegaerne og områdelederen, så står Dagtilbudsområdet klar med dygtige konsulenter, som vi altid kan kontakte og som også er med til at introducere dig til Rudersdal. Derudover tilbyder vi de bedst mulige vilkår for både kompetenceudvikling og videreuddannelse. Det kan du læse mere om her.
I filmen herunder møder du to daglige ledere, Pernille og Hellemille, der fortæller om, hvordan det er at være leder af et børnehus i Rudersdal Kommune.
Hvis du vil vide mere
Ønsker du at høre mere om jobbet og børnehuset, så kan du kontakte Områdeleder Inge Fabricius på tlf.: 72 68 46 22.
Det vil være dejligt, hvis du havde mulighed for at komme på besøg, og få fornemmelsen af, hvad Lyngborghave er for et sted. Det kan du aftale med områdelederen.
Du søger stillingen ved at klikke på linket, og vi skal modtage din ansøgning senest den 9. juni. Der vil være samtaler i uge 25.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050645