BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom og vær med til at præge alle de nye tiltag og udviklingen i hjemmeplejen - vi har brug for dig på holdet! Vi hjælper hinanden, og vi har en uformel omgangstone hvor der er plads til mangfoldighed.
Et af tiltagene i hjemmeplejen, er digital understøttet hjemmetræning, hvor vi kunne ønske os at du allerede har erfaring med træning og rehabilitering i hjemmet. - måske er du terapeut?
Vi er aktuelt i en omorganisering af hjemmeplejen, hvor vi skal samle 6 distrikter på 3 matrikler. Dette gør vi for at øge den faglige og driftsmæssige robusthed, men også for at sænke ledelsesspændet for den enkelte leder. For hjemmeplejen Birkerød betyder det en fusion af 2 distrikter, der allerede arbejder meget tæt sammen og bor på samme adresse.
I lederteamet arbejder vi med hvordan vi i større enheder med mindre ledelsesspænd organiserer os med tværgående funktioner.
Du vil være ansvarlig for den fortsatte implementering af Rudersdalmodellen, hvor ambitionen er at medarbejderne skal opleve en større frihed til at tilrettelægge og udføre pleje og opgaver sammen med borgeren. Det betyder at der bliver visiteret i pakker, at medarbejderne er organiseret i tværfaglige teams og der er et tæt samarbejde med de tværgående funktioner (rehabiliterende terapeuter, sagsbehandlende ergoterapeut, visitation, demenskoordinator etc.). Rudersdalmodellen bliver hele tiden videreudviklet og skal tænkes sammen med de strategiske indsatser for centeret omkring rehabilitering og forebyggelse.
Du kommer til at indgå i en Trio-ledelse, hvor vi har fælles budget og fagligt ansvar samt fælles har fokus på arbejdsfællesskaber og trivsel, men hver især har personaleledelsesansvar for 35 -40 medarbejdere i tværfaglige teams fordelt på dag og aften
Du understøttes af vagtplanlægger og ruteplanlæggere.
Du vil indgå i en ledergruppe med 8 andre ledere.
Vi refererer til Hjemmeplejechefen.
Aktuelle opgaver for dig når du starter vil være
- Implementering af digital træning i borgers hjem
- Bidrage til øget fokus på rehabilitering
- Sammen med TRIO (AMR og TR) og de 2 andre ledere fortsat at sikre det gode arbejdsfællesskab.
- Sammen med ledergruppen og styregruppen for ’Rudersdalmodellen’ at fortsætte og understøtte den videre implementering af modellen
- Sammen med ledergruppen og økonomifunktionen at implementere ny økonomimodel for hjemmeplejen, herunder implementere datapakke til understøttelse af den faglige opgave og den økonomiske styring
Din profil:
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelorniveau
- Du har relevant efteruddannelse eller ønske om at uddanne dig indenfor ledelse
- Du har lyst til og mod på at været med til at tilrettelægge og understøtte praksisnær udvikling
- Du er kommunikativ stærk og god til at sætte retning
- Du er relationel stærk og har en inddragende og anerkendende tilgang.
- Du har lyst til at præge en organisation i udvikling
Derfor skal du vælge os
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat af rette kandidat efter gensidig tiltrædelsesaftale
Om os
Distrikt Birkerød ligger 2 minutters gang fra Birkerød station.
Ansøgning, samtale og kontakt
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2024
Samtaler planlægges afholdt: 25. oktober 2024
Du er velkommen til at træffe aftale om at komme forbi distriktet eller ringe / skrive hvis du har spørgsmål
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123712