Vil du være med til at opbygge og lede et nyt sikkerhedsteam med ansvar for samfundskritiske byggeprogrammer, hvor du i en unik rolle bidrager direkte til sikkerheden i Danmark? Har du en bred profil og solid erfaring med styring af sikkerhed, herunder fysisk sikring, sikkerhedsprocedurer, personelsikkerhed, informationssikkerhed, mv.?
Så har du nu muligheden for at blive en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK), hvor vi søger en sikkerhedschef, som på sigt forventes at indgå som teamleder for et nyt sikkerhedsteam.
Velkommen til
Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.
Du bliver en del af et nyoprettet sekretariat, der i tæt samarbejde med vores departement skal lede en række større projekter til at understøtte styrkelsen af beredskabet, og hvor sikkerhed er i centrum.
Din rolle og opgaver
Du får det samlede sikkerhedsansvar for en række programmer og skal opbygge et specialiseret sikkerhedsteam, der skal arbejde med unikke og komplekse sikkerhedsopgaver i tæt samarbejde med andre myndigheder og private aktører. Du får en central rolle i at planlægge, iværksætte og styre sikringstiltag og finde sikkerhedsløsninger. Du skal være klar på at indgå i den praktiske løsning.
Det indebærer opgaver inden for bl.a.:
- Planlægning og implementering af skræddersyede sikringstiltag, herunder adgangskontrol, perimetersikring, overvågning, personelsikkerhed mv.
- Udarbejdelse af sikkerhedspolitikker, sikkerhedsinstrukser og omsætte relevante standarder til praksis.
- Varetagelse af informations- og dokumentsikkerhed, herunder håndtering af klassificerede oplysninger og sikkerhed i det samlede arbejde.
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg og anbefalinger om sikkerhedsløsninger til ledelsen, og være ledelsens tætte sparringspartner omkring sikkerhedsmæssige problemstillinger.
- Sikkerhedskoordinering og et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Praktisk opfølgning på og evaluering af sikkerhedstiltag, og håndtering af sikkerhedshændelser.
- På sigt forventet personaleledelse af et mindre team af medarbejdere.
Vi leder efter dig, der har en relevant uddannelse og minimum 7 års praktisk erfaring inden for sikkerhed fx fra Forsvaret, Rigspolitiet, større bygge- og infrastrukturprojekter eller tilsvarende, hvor et højt sikkerhedsniveau har været et centralt hensyn. Du er vant til at arbejde med risikovurderinger og har praktisk erfaring med brede og forskelligartede sikkerhedsløsninger.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er vant til at arbejde i krydsfeltet mellem fysisk, teknisk og organisatorisk sikkerhed.
- Har kendskab til sikkerhed relateret til større byggeprogrammer og bygningsmasse, herunder drift og vedligehold af sikkerhedstiltag.
- Har erfaring med ledelse af fagspecialister – og gerne med at opbygge eller udvikle en sikkerhedsfunktion.
- Har forståelse for, at bygningernes funktion stiller særlige krav til sikringsdesign.
- Har erfaring med informationssikkerhed eller håndtering af klassificerede oplysninger.
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk.
- Arbejder analytisk og struktureret.
- En holdspiller, der ved, at det bedste resultat oftest nås i en proces, hvor samarbejde sættes i højsædet.
- Ansvarsbevidst og kan lede projekter sikkert i mål.
- God til at tilegne dig ny viden og sætte dig ind tekniske nicher.
- Løsningsorienteret og kan håndtere komplekse problemstillinger i et
dynamisk miljø. - Helhedsorienteret og kan se sammenhængen mellem sikkerhed, byggeri og drift.
Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er i gang med at opbygge en ny stærk arbejdsplads. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt i gang i dit nye job.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) eller anden relevant overenskomst, afhængig af uddannelsesbaggrund. Indplacering kan ske som chefkonsulent afhængigt af kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Forventet tiltrædelse er snarest muligt.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til rette niveau og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende styrelser.
Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Datavej 20, 3460 Birkerød, men i perioder vil du dele din tid mellem SAMSIKs kontor i Birkerød og vores departement i København K.
Du vil i perioder opleve en del rejseaktivitet tilknyttet stillingen. Udover rejseaktiviteten mellem kontoret i Birkerød og departementet i København K, kan der også forventes at være indenrigs og udenrigs rejseaktivitet.
Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættelsesteamet på telefonnr.: + 45 2466 7620.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’ senest den 28. maj 2026. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Vi forventer at holde samtalerunden i løbet af uge 23 og 24.
Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød, Datavej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/980912c3-9e18-40cc-acae-67df26b2dc7c