Landeanalytiker søges til dokumentation og bekæmpelse af ekstremisme i Udlændingestyrelsen

dato

Og vil du være en del af et center med internationalt udsyn, sans for detaljen og engagerede medarbejdere? Så bliv en del af Landedokumentationsenheden i Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen.

Velkommen til CDE

Vi er en del af Udlændingestyrelsen og arbejde målrettet med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af religiøs og politisk motiveret ekstremisme - nationalt og internationalt. Vi tror på, at viden skaber tryghed og styrker beslutningsgrundlaget i udlændingesager. Vores center består af tre enheder, og du bliver en del af Landedokumentation – et team med ca. 15 fagligt stærke kolleger.

Om stillingen

Som landeanalytiker bliver du ansvarlig for at indsamle, analysere og formidle opdaterede oplysninger om forholdene i de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere. Dine opgaver inkluderer:

  • Desk-research og kildekritisk informationssøgning
  • Udarbejdelse af skriftlige rapporter og besvarelse af faglige forespørgsler
  • Rejseaktivitet til oprindelseslande eller nærområder med henblik på dataindsamling
  • Deltagelse i internationale samarbejder og netværk (fx EU/EUAA og IGC).
Læs mere om CDE her og Landedokumentation her.

Du kan endvidere se eksempler på Landedokumentations rapporter her.

Hvem er du?

Du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund, og lyst til at arbejde i et politisk og fagligt spændende felt. Vi forestiller os, at du:

  • har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner, på både dansk og engelsk
  • er nysgerrig, systematisk og trives med komplekse problemstillinger
  • arbejder selvstændigt og struktureret - også under tidspres
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et trygt og fagligt miljø
Det er en fordel, hvis du kan tyrkisk eller russisk og/eller har erfaring med internationalt samarbejde.

Yderligere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Mikkel Bidstrup på telefonnummer 51 77 49 20 eller e-mail mbu@us.dk.

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 10. september 2025.

Vi forventer at holde samtaler primo uge 38. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine faglige kundskaber, samt evt. en test i tyrkisk/et relevant sprog. Hver test tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomsten for akademikere i staten og indplaceres på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune. Der er personalebus fra Allerød Station til Center Sandholm.

Der er tale om en fast stilling på fuldtid med 37 timer om ugen.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i stillingen, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

US - Birkerød, Sandholmgårdsvej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/552b1c8f-41aa-4b30-bf7f-ab0e254ab8f0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet