Lærer til matematik og idræt søges til Søholmskolen: Bliv en del af et engageret og åbent team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Vi søger en lærer til matematik og idræt på mellemtrinnet på Søholmskolen matrikel Bistrup. Dine timer vil primært være centreret omkring en årgang, og her står et engageret og åbent team klar til at modtage dig.
Matrikel Bistrup bliver efter sommerferien en afdeling med 0.-6. klasse, da udskolingen fremadrettet samles på matrikel Toftevang.

Der er mange gode traditioner på skolen, der videreføres i fællesskab med den anden matrikel, og derudover er matrikel Bistrup i sig selv et stærkt fællesskab med opbakkende forældre, glade elever og en erfaren og dygtig medarbejdergruppe.

Din profil
Du er idrætsmenneske og har lyst til faget – og så er du matematiklærer og ønsker dig, at alle elever oplever glæden ved dette fag, som skal læres på mange forskellige måder, så alle kan være med. Der er endvidere historietimer i skemaet, som vi kan drøfte, om du er klar til.

Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende. Kommer du på skolen som nyuddannet, så sikrer vi gode forhold med lidt reduktion i timetallet og en mentor, der kan hjælpe dig godt på vej.

Det er vigtigt, at du er optaget af fællesskaber, og at du har lyst til aktivt at bidrage i udviklingen af skolens kultur og værdier. Din villighed til at samarbejde med kolleger og bidrage til en positiv og inkluderende skolekultur er en essentiel del af din profil.

Du har en positiv tilgang til undervisning og samarbejde samt evnen til at kommunikere effektivt med elever, forældre og kolleger. Din åbenhed, fleksibilitet og vilje til at lære og udvikle dig vil være værdsat i vores skolemiljø.

Om os
Søholmskolen består af to matrikler, Toftevang og Bistrup. Skolen er beliggende i grønne områder i Birkerød i Rudersdal kommune og har cirka 800 elever og omkring 80 medarbejdere.

Vi ønsker, at motivere eleverne til at gennemføre deres skoleforløb med succes ud fra den enkeltes styrker og formåen. Som en del heraf søger vi at skabe undervisning, der engagerer eleverne og forbereder dem til fremtidens krav og udfordringer. Vi arbejder med projektbaseret læring på hele skolen, hvilket blandt andet peger frem mod en samlet udskoling, hvor PBL er en bærende arbejdsform.

Søholmskolen er både noget nyt og noget gammelt, og der sker meget lige nu med en helt ny udskoling. Men Søholmskolen er også de to matriklers traditioner og fællesskab, der skal styrkes gennem sammenlægningsprocessen.

Skolen arbejder med en organisering i årgangsteam, og professionelle læringsfællesskaber er et grundlæggende element i skolens måde at tænke samarbejde på. Vi tror på, at når vi gør det sammen – og når vi selv som professionelle er i læring – så opstår den gode undervisning.

Ansøgning, samtale og kontakt
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte os, ligesom du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe. Kontakt viceskoleleder på matrikel Bistrup, Pernille Thomasen, på 72684725.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 9.6.2024. Samtaler afholdes løbende.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er med fastansættelse med start d. 1. august 2024.

Ansættelsesbetingelser i overensstemmelse med gældende overenskomst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053301

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet