Vil du være med til at udvikle varslingssystemerne i Danmark og Grønland, og har du kommunikationsfagligheden i orden i bred forstand? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.
Om os
I Kommunikation og Varsling er vi en håndfuld dedikerede medarbejdere, som er presse- og kommunikationskontor for ledelsen og styrelsens enheder med alt, hvad det indebærer af pressehåndtering, rådgivning og strategi, SoMe-opslag, intern kommunikation, grafisk arbejde og produktion af nyheder m.v.
Derudover arbejder vi også med at drive og udvikle varslingssystemerne – bl.a. SIRENEN og varslingssirenerne. Det er hér, du kommer ind i billedet!
Da vi er en relativt lille enhed, favner vi bredt og dækker til tider ind for hinanden både i dagligdagen og ved fravær. Det giver en masse spændende udfordringer til den enkelte medarbejder og et stærkt sammenhold.
Du bliver en del af et dedikeret team, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd. Hos os får du mulighed for at gøre en konkret forskel på et område, hvor vigtig kommunikation om sikkerhed, beredskab og teknologi er i fokus – og som er i rivende udvikling.
Om stillingen
Vi søger en ny medarbejder, der dels skal støtte op om arbejdet med et større projekt på varslingsområdet, dels skal tage del i vores daglige opgaver som kommunikationsenhed i Beredskabsstyrelsen.
Som vores nye kollega får du mulighed for at løse en række forskelligartede opgaver, der spænder fra faglige projekt- og koordinationsopgaver til mere traditionelle kommunikationsdiscipliner som pressehåndtering, produktion af opslag og længerevarende kommunikationsprojekter. Udover støtten til varslingsprojektet vil dine opgaver afhænge af enhedens behov og dine kompetencer og interesser.
Du bliver en del af et dedikeret team, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd. Hos os får du mulighed for at gøre en konkret forskel i et område, der handler om sikkerhed, beredskab og teknologi – og som er i rivende udvikling.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en bred profil inden for kommunikationsområdet og ikke er bange for at løse ad hoc-opgaver, mens du samtidig er struktureret og god til at navigere i længerevarende projekter og større sagssammenhænge.
Du er enten kommunikations- eller journalistuddannet eller en generalist-profil med interesse for og erfaring med kommunikationsopgaver. Derudover er du skarp i hovedet, hurtig ved tasterne og klar til at kaste dig over opgaverne med gåpåmod og godt humør.
Du behøver ikke have mange års erfaring, men det er en fordel, hvis du har kendskab til beredskabsområdet og/eller det at arbejde i en politisk styret organisation.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Birkerød
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Lars Aabjerg Pedersen på tlf: 2562 0410.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte, Personelkommandoen HR-konsulent Mie Jensen på tlf. 3266 5394.
Ansøgningsfristen er den 23. november 2025. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands og håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner.
Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Beredskabsstyrelsen FSV, Datavej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9cf573bb-43a2-46fd-8782-3d71b56228b4