Kom hjem fra ferie - og blev anholdt

dato

To 18-årige mænd fra København fik en lidt anden velkomst end forventet, da de mandag aften landede i Københavns Lufthavn. Her blev de nemlig anholdt og sigtet for grov vold mod en 45-årig mand fra Birkerød. Overfaldet skete den 25. juni ved Holte Station, hvor den 45-årige blev slået og sparket i hovedet og på kroppen. De to 18-årige blev tirsdag formiddag fremstillet for Retten i Lyngby, hvor de hver fik en straksdom på henholdsvis 60 dages betinget fængsel og 3 måneders betinget fængsel, begge med krav om samfundstjeneste.

Kilde: Nordsjællands Politi