Juridisk støtte og strategisk HR-udvikling i verdens største humanitære organisation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde i verdens største humanitære organisation og blive en del af en organisation drevet af engagement, faglighed og sammenhold? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du yder juridisk støtte og sparring til kollegaer på tværs af organisationen samtidigt med, at du understøtter strategisk udvikling af arbejdet med HR? Er du god til samarbejde og til at opbygge tillidsfulde relationer med kollegaer og samarbejdspartnere? Så er du måske vores nye kollega i HR.



Røde Kors asylafdeling tager sig af modtagelse af asylansøgere og drift af en række asylcentre på tværs af landsdelene i Danmark – en opgave, som vi har varetaget i over 40 år. Rammen for vores virke som operatør er kontrakten med Udlændingestyrelsen, og vi er dermed underlagt de statslige regler og følger overenskomster i staten.

Læs mere om Røde Kors asylafdeling og vores opgaver her.



Kort om HR-enheden
Vi er et velfungerende og kompetent team med både faglig og menneskelig mangfoldighed. Vi har et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor vi udfordrer hinanden og organisationen, og hvor blandt andet ansvarlighed og ordentlighed er nøgleord for vores arbejde. I teamet vægter vi samarbejde, gensidig respekt og trivsel højt, og vi komplimenterer hinanden godt med vores forskellige kompetencer, når vi sammen løfter alle de kendte opgaver inden for HR-disciplinen.

Dine opgaver
Din overordnede opgave som personalejurist bliver sagsbehandling inden for det personalejuridiske område, herunder sparring og rådgivning om personalejuridiske spørgsmål. Følgende er eksempler på konkrete opgaver/ansvarsområder i funktionen:

  • Du skal sidde med ved forhandlingsbordet med faglige organisationer i fx afskedigelsessager, ved forhandling af overenskomstvilkår m.fl.
  • Du skal varetage juridiske vurderinger i arbejdsskadesager og forsikringsspørgsmål samt rådgive ledere og kollegaer i HR omkring de nævnte emner
  • Du skal løbende holde dig opdateret om ny lovgivning, regler og retspraksis inden for arbejds- og ansættelsesret og bidrage til fortolkning af overenskomster og organisationsaftaler
  • Du skal klæde ledere på til rundbordssamtaler, omsorgssamtaler, sygefraværssamtaler m.fl. og i nogle tilfælde også selv deltage
  • Du skal yde sparring omkring GDPR – i samarbejde med en anden GDPR-kyndig kollega - hvis du besidder relevante kompetencer inden for feltet


Afhængig af dine interesser og kvalifikationer vil det være muligt at kombinere de juridiske opgaver med andre arbejdsområder, som bidrager til strategisk understøttelse af organisationen.

Lidt om dig
Du er en velfunderet HR-jurist med flere års erhvervserfaring inden for det personalejuridiske område. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra en politisk styret organisation inden for det statslige/offentlige område eller måske en fagforening. Du har dyb indsigt i personalejura og de forskellige aspekter af offentlig arbejds- og ansættelsesret og arbejdsskadeforsikring, og du kombinerer juridisk indsigt med evne til at omsætte komplekst juridisk stof til forståeligt sprog. Du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, med blik for mennesket såvel som personalejuraen, asylafdelingens personalepolitikker m.v. Derudover lægger vi vægt på, at du kan se dig selv i nedenstående beskrivelse:

  • Du er teamplayer og er god til at arbejde sammen med kollegaer på alle niveauer i organisationen samt se og forstå andres perspektiver
  • Du er sikker i din faglighed og kan lave selvstændige vurderinger inden for din kompetenceramme. Der vil naturligvis også være mulighed for at få juridisk sparring i komplekse sager, når der er behov for det
  • Du er god til at tilpasse dig forskellige situationer og finde brugbare og pragmatiske løsninger i til tider dilemmafyldte sager
  • Du er en god forhandler, som varetager opgaven med et skarpt blik for forretningen og respekt for modparten
  • Du er dygtig i din kommunikation - både i skrift og i tale
  • Du er god til at bruge IT-systemer
  • Kendskab til GDPR-lovgivningen, erstatningsret og kontraktsjura vil være en styrke i stillingen

Hvad kan du få hos os?

  • Et spændende arbejde i en politisk styret organisation, som har medmenneskelighed og Røde Kors' syv principper som ledestjerner – uanset hvilken funktion man sidder i
  • Gode muligheder for personlig udvikling og adgang til kurser og uddannelse blandt andet gennem midler fra Den Statslige Kompetencefond
  • En bred samarbejdsflade, både internt i organisationen og med eksterne partnere, samt rig mulighed for tværfagligt samarbejde
  • En fleksibel arbejdsplads med gode rammer for at kunne balancere mellem arbejde og privatliv
  • En afdeling, hvor vi har det godt sammen, og hvor der er plads til, at vi kan grine sammen
  • For at styrke fællesskabet har vi et trivselsudvalg, en AC-klub, og er du kunstinteresseret, kan du nyde godt af Røde Kors’ Kunstforening


Vi tager imod dig med stor nysgerrighed og åbenhed og sørger for, at du lander godt i organisationen som vores nye Røde Kors-kollega.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker efter overenskomst for akademikere i staten
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Kørekort: Vil være en fordel, da det vil gøre det nemt at komme frem til vores lokationer i de forskellige landsdele
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. oktober 2024
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Attester: Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Yderligere oplysninger: Ved behov for uddybende spørgsmål til stillingen kan leder af HR Lina Bruun Ladegaard kontaktes på telefon 2059 7554
Ansøgningsfrist: Søg hurtigt muligt og senest 15. september 2024
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Vi inviterer til samtale løbende og umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen.

Røde Kors asylafdelings overordnede opgave er at sørge for, at asylansøgere har en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fremtidsperspektiv, mens de opholder sig i vores regi. Denne opgave løser organisationens ca. 350 ansatte fordelt på seks lokationer på Sjælland og i Jylland.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DANSK RØDE KORS ASYLAFDELING (ADM), Sandholmgårdsvej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105367

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet