HR medarbejder til kriminalforsorgens kompetenceudviklingsenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med administrative processer omkring kompetenceudvikling og efteruddannelse? Vil du hjælpe kriminalforsorgen med at drive vores uniformerede og civile efteruddannelser? Så er det måske dig, vi søger.

Vi tilbyder
Du bliver del af en dynamisk og faglig stærk enhed, der arbejder med udvikling og drift af kompetenceudvikling og efteruddannelse. Din primære opgave bliver at understøtte udrulningen af kriminalforsorgens lederudviklingsprogram. Din sekundære opgave bliver at understøtte enheden og den samlede opgaveportefølje med øje for effektive administrative processer. Du deler din opgave med og arbejder tæt sammen med enhedens anden administrative medarbejder.

Kompetenceudviklingsenheden består af
12 kompetente og engagerede HR-kolleger, og vi står klar til at byde dig velkommen. Vores enhed er præget af god energi og høj faglighed. Vi hjælper og støtter hinanden, griner sammen, sparrer og værner om et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø i en organisation, hvor ingen dage er ens.

Som understøttende administrativ HR medarbejder har du en blæksprutte-funktion i forhold til enhedens samlede opgaveportefølje. Du koordinerer kompetenceudviklingsaktiviteter og bidrager til at udvikle og gennemføre kriminalforsorgens forskelligartede efter- og videreuddannelsestilbud.

Din opgave omfatter også administration og koordinering af kursusaktiviteter, herunder indkaldelse af kursister, oprettelse og vedligeholdelse af kriminalforsorgens kursuskatalog i Campus samt bidrag til at sikre god datakvalitet omkring dokumentation af medarbejderes kompetencer i Campus.

Du kan forvente opgaver i relation til varemodtagelse, booking af konferencefaciliteter samt kontakt til og aftaleindgåelse med undervisere og oplægsholdere. Ydermere vil der være brug for, at du bidrager til udarbejdelse og produktion af kursusmateriale, og at du ind i mellem skriver referat fra interne møder. Dertil vil du kunne forvente en række ad hoc opgaver, såsom telefonbetjening, kalenderstyring og lignende.

Hvem er du?
Du har en kontoruddannelse i offentlig administration eller anden relevant HR uddannelse, gerne med flere års erfaring inden for HR, efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Det er afgørende, at du arbejder selvstændigt, målrettet og er omhyggelig. Du har blik for detaljer, har stort overblik og er kvalitetsbevidst. Du er nysgerrig og imødekommende samt kommunikerer kompetent i både skrift og tale med kolleger og samarbejdspartnere. Samtidig besidder du flair for drift, logistik og praktik.

Sidst men ikke mindst, trives du med at skifte kurs og kan hurtigt kaste dig over nye opgaver. Det vil være en fordel, men ikke et krav hvis du har kendskab til:

  • Indfak.
  • Campus, evt. med erfaring som administrator
  • Uddannelses- studie- eller karriereområdet
  • Arbejdet i en politisk styret organisation
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende HK overenskomst.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Der kan aftales hjemmearbejdsdage jf. gældende regler og praksis

Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern HR og Uddannelse, Koncern Rekruttering og Kompetencer. Tjenestestedet er indtil videre kriminalforsorgens skole i Birkerød, Biskop Svanes Vej 69, 3460 Birkerød.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. august 2024.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest fredag den 15. marts 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 14 og 15. Du skal forvente en case i forbindelse med 2. samtale.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder for kompetenceudvikling Michael Vest på mail: michael.vest@krfo.dk eller telefon 7255 3935.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSES-CENTER, Biskop Svanes Vej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999081

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet