BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for at holde mange bolde i luften, være bindeleddet mellem kompagniets soldater, Livgardens Administrative Element og ikke mindst indgå i kompagniets kommandostation under feltforhold? Så er denne stilling til dig.
Om os
5 Stabskompagni (STKMP) er i garnison organiseret med en stabsdeling, der opstiller bataljonens føringsinstallationer, en finskyttesektion, en bjærgningssektion og en kommandodeling. I kommandodelingen indgår en vedligeholdelsessektion, en forsyningssektion og en kommandosektion.
Kompagnihjælperen indgår sammen med kørerne for KC og NK/KMP i kommandosektionen, som ledes/føres af hhv. af kompagnibefalingsmanden (KMPBM) og den taktiske kommunikationsbefalingsmand (TAKBM).
Kompagniet er sammen med resten af I Livgardebataljon i beredskab som en del af NATO Readiness Initiative 2023, hvorfor vi på 30 dage skal kunne deployere til primært Baltikum. Beredskabsforligtigelsen overgår til anden enhed ved årsskiftet.
Kompagniet er netop hjemvendt fra Letland på NFP hold 2, hvorfor det ikke forventes at skulle udsendes de næste par år, hvilket selvfølgelig kan ændre sig i takt med den internationale udvikling.
Du skal derfor have gjort op med dig selv, at en stilling i SRS, kan byde på udforudsete og, ofte med kort varsel, lange perioder væk hjemmefra. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til familie og din civile tilværelse, da dette også vægtes højt, således at soldaten kan pleje sit bagland i de perioder, hvor vi ikke er indsat.
STKMP vil under feltforhold få tilgang af enheder fra de fleste tjenestegrene i Hæren, for at kunne understøtte bataljonens kamp under fuldspektrum operationer, enheder som du administrativt og under feltforhold vil skulle være med til at styre i rammen af kompagniets kommandostation.
Kompagniet er for soldater, der med stor frihed under ansvar, løser højt specialiserede opgaver, og er servicemindede med fokus på høj faglighed. Vi kendetegnes gennem stærke interne relationer, en løs og uformel tone, gensidig respekt, viljen til at blive hørt og med plads til at prøve nye ting.
Vi har stort fokus på soldatens trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø og der er – trods højt tempo i dagligdagen – fokus på at den enkelte kan udvikles.
Om stillingen
Du skal i dagligdagen støtte kompagniledelsen samt varetage kontakten til bataljonens administrationssektion (S1) og Livgardens administrative element.
Dette er når du ikke indgår i uddannelse i krigsfunktionen som vognkommandør på KMP KSN PMV, hvor du vil bemande det tunge maskingevær, men i lige så høj grad skulle betjene radioer og andre signalværktøjer, som du over tid vil blive superbruger på.
Det forventes, at du kan tage selvstændigt ansvar for løsning af enkelte administrative opgaver såsom: Håndtering af vagtplaner, tastning i afspadseringsskemaer, administrative processor omkring FES kontakten herunder registrering af fejlmeldinger, bestilling af faciliteter, posthåndtering kontrol med nøgler og lign.
Ligeledes forventes det, at du kan og ønsker et uformelt samarbejde, med alle kompagniets soldater på alle niveauer.
Du vil skulle være garant for, at soldaterne kan komme til dig med spørgsmål af administrativ art hvor, hvis du ikke kender svaret, selvstændigt søger det hos relevante parter.
Du vil i dagligdagen referere til kopmpagnibefalingsmanden, men kan forvente at få opgaver fra KC og NK/KMP ligeledes, blandt andet i forbindelse med større planlægningsopgaver, hvor der indgår administrative forhold.
I din krigsfunktion skal du være med til, at opstille kompagniets kommandostation, hvor du sammen med TAKBM’en monitorerer, kommunikerer og koordinerer kompagniets indsættelse, bl.a. med kompagniets naboer både inde og uden for eget rum samt foresatte under anvendelse af VHF, UHF, HF, BMS mv.
Om dig
Du er udnævnt korporal eller er erfaren overkonstabel, som er vurderet egnet til korporal.
Du har gerne erfaring fra et infanterikompagni eller kampstøttekompagni, som vognkommandør, signalmand og/eller meget gerne kompagnihjælper.
Det er ønskeligt, at du har erhvervet kørekort kategori B, C og CE, men det er ikke et krav.
Det er ønskeligt, at du besidder kvalifikationer indenfor BMS, VHF/UHF og HF samt er omskolet til PIR IIIC og/eller PIR5. Men den rette indstilling til tjenesten og villigheden til at lære nyt, kan gøre op for formelle kompetencer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en overkonstabel med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Høvelte.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnibefalingsmand SSG J. Walbum på LG-1B-001A@MIL.DK / tlf. 2261 4548 eller sektionsfører SG Andreas Otkjær på LG-1B-003A@MIL.DK / tlf. 3055 0935.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9696 eller pr. mail FPS-MES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er d. 24. september 2023 og samtaler forventes afholdt i forlængelse af ansøgningsfristen.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høvelte Kaserne, Høveltevej 111 - 117 H, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185300&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897260