BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er så heldige at vi har fået mulighed for at opnormere - vi gør nemlig klar til Barnets Lov. Derfor søger vi en ny kollega som ligesom os brænder for at gøre en forskel for børn med psyiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Om jobbet
Der er tale om en fast stilling i vores børneteam. Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse hurtigst muligt.
Om børneteamet
Børneteamet består af 8 myndighedsrådgivere der arbejder med børn med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse samt børn med psykosociale vanskeligheder i alderen 0-12 år.
Som rådgiver for børn med funktionsnedsættelser vil dine opgaver både bestå i udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og iværksættelse af foranstaltninger efter § 52, ligesom at du vil behandle ansøgninger om støtte jf. servicelovens §§ 41, 42 og 84.
Vi er optaget af hvordan vi aktivt får inddraget de børn/unge og familier vi samarbejder med. Vi er optaget af hvordan vi sammen med de mennesker det handler om og deres nærmeste netværk får skabt bæredygtige løsninger som også er til hjælp for familierne på sigt.
Derudover har vi høje ambitioner på fagets vegne og ønsker at være en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til at tænke og handle kreativt når det kommer til løsninger for det enkelte barn/ung.
I den kommende tid vil vi som andre kommuner være optaget af hvordan vi får implementeret Barnets Lov i organisationen.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du besidder følgende egenskaber:
- En vilje og lyst til at skabe gode løsninger for børn og unge - i en myndighedskontekst
- Et stærkt borgerperspektiv, du har en inddragende og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker
- Gode samarbejdsevner – du er en holdspiller som er optaget af at hjælpe og byde ind i teamet så vi sikrer at alle kommer godt i mål
- Du tager et medansvar for en god stemning og trivsel på arbejdspladsen og har mod på at byde ind med din faglighed og gode idéer
- Evner til at skabe gode samarbejdsrelationer internt i Myndighed, med andre faggrupper i Børn og Familie og andre afdelinger i kommunen
- Har en relevant uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler
Derfor skal du vælge os
Myndighed er en samlet afdeling i Børn og familie. Vi har forskellige opgaver, men vi er fælles om faglig udvikling, fælles om at anstrenge os og fælles om at hjælpe hinanden.
Vi arbejder systematisk med kvalitet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov.
Vi interesserer os for det der virker, vi udvikler vores praksis i henhold til den nyeste viden på vores område og vi er i løbende proces med konkrete tiltag i det socialfaglige arbejde.
Børn og Familie – Myndighed er en udviklingsorienteret arbejdsplads, der vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i arbejdet og udvikling i både det faglige og tværfaglige arbejde.
Du bliver kollega med 40 dygtige og ambitiøse medarbejdere med en stærk fagidentitet og godt humør.
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i en afdeling hvor vi vægter faglig udvikling, ordentlighed og demokratiske processer i måden vi samarbejder på. At vi alle arbejder med myndighedsområdet med erkendelse af, at det er svært og derfor hele tiden er i dialog med hinanden om de bedste løsninger. Vi begår fejl og vi er fælles om at lære af vores fejl og ser det som en del at en naturlig udviklingsproces. Vi har fokus på kerneopgaven og derfor en stærk og sikker drift. Vi udviser ordentlighed overfor for børn, unge og familier med fokus på saglige vurderinger og ordentlighed i relationen.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37t/ugen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om os
Børn og Familie har til huse i Administrationsbygningen i Birkerød, Stationsvej 36, 3460 Birkerød - 2 minutter fra Birkerød S-station.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi indkalder løbende til jobsamtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925128